Brøndby IF har været på jagt efter en ny midtstopper. Nu ser det ud til, at Benjamin Schmedes og co. er kommet i mål.
Et rygte sætter Brøndby i forbindelse med Luis Binks fra Coventry City, hvor en aftale mellem de to klubber allerede skulle være på plads, skriver Tipsbladet.
Mediet melder, at Brøndby betaler op imod 22,5 millioner kroner for Binks' underskrift. Det er med bonusser med i regnestykket.
Tidligere denne sommer sagde Brøndby farvel til anfører Jacob Rasmussen, som efterlod et hul i de blågules defensiv. Det er det, som Binks nu skal ind og lukke.
Men hvem er Binks?
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 23-årige midtstopper har en fortid på Tottenhams akademi, mens han også har været forbi klubber som Montreal, Bologna og Como de seneste år.
Det er kun lidt over et år siden, at Coventry købte Binks i Bologna. I Championship nåede Binks at spille 22 kampe, hvor han spillede som den venstre midtstopper.
Nu er man så tæt på at sælge ham til Brøndby.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
Coventry
3F Superliga




































