Serie A-klubben Napoli var i sommer angiveligt lune på at købe FC Københavns Kamil Grabara, men det blev aldrig til et skifte, da den polske målmand løb ind i en alvorlig hovedskade.
Skaden holdt Grabara ude i en længere periode, men målmanden er kommet stærkt tilbage og har genvundet sin plads i FCK’s mål.
Senest var Grabara udtaget til den polske VM-trup, hvor det dog ikke blev til spilletid.
I efteråret viste Grabara sig flot frem til Champions League, og interessen fra Napoli skulle stadig være der, skriver polske Przeglad Sportowy.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge mediet er sagen endnu ikke afsluttet, og dermed er der fortsat mulighed for at lande en aftale, lyder det ifølge journalisten Piotr Dumanowski.
Napoli har gang i en flot sæson, klubben fører Serie A efter 15 spillerunder. Der er otte point ned til Milan på andenpladsen.
23-årige Kamil Grabara kom til FC København i sommeren 2021, han har kontrakt med de forsvarende danske mestre frem til sommeren 2026.