Jeppe Kjær var et varmt navn i dansk fodbold, da han i sommeren 2020 tog turen sydpå til Ajax.
Det dengang 16-årige stjernefrø var ifølge Bo Henriksen genstand for meget opmærksomhed fra FC Nordsjælland, men han endte altså i den hollandske hovedstad.
Her er det dog ikke blevet til meget spilletid, og nu erfarer det hollandske medie Elfvoetbal, at Jeppe Kjær kan være på vej retur til Danmark.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tidligere skrev også BT, at danskeren var på vej til 3F Superligaen, men det hollandske medie erfarer altså, at det er FC Nordsjælland, som har vækket deres gamle interesse til live.
Jeppe Kjær er transferfri til sommer, så Farum-klubben skulle kun være interesseret i at lægge et 'beskedent' beløb for teenageren.
18-årige Jeppe Kjær blev i sin tid handlet for godt og vel 15 millioner kroner.