2022-10-02 21:48:39

Neestrup jublede over Viborg-mål: Holdt da med kløvertrøjen

Jacob Neestrup fulgte med i FCM-Viborg og jublede, da VFF kom foran. Men det nytter jo ikke, at Said så laver en assist til Midtjyllands mål 30 sekunder efter, smiler han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søndag havde Jacob Neestrup naturligvis fokus på FC Københavns opgør mod AGF, hvor han fik cheftrænerdebut i hovedstaden.

Men den nye FCK-træner kiggede også lidt i retning af den jyske hede og nærmere bestemt MCH Arena.

Her spillede Neestrups tidligere klub Viborg mod ærkerivalerne fra FC Midtjylland, der samtidig har været FCK's største guldrival de senere år.

- Der skal da ikke være nogen tvivl om, at jeg holdt med kløvertrøjen i dag. Jeg var da lige oppe og knytte næven, da de scorede til 1-0, men det nytter jo ikke, at Said så laver en assist til Midtjyllands mål 30 sekunder efter.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Neestrup jublede over Viborg-mål: Holdt da med kløvertrøjen
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Jeg sad da og fulgte lidt med, men de skal jo helst heller ikke vinde for mange kampe vel, siger Neestrup med et smil.

Viborg drillede FCM ved at snuppe et enkelt point i Herning, hvorfor FCK med 1-0-sejren over AGF et par timer senere kunne kravle forbi ulvene til en foreløbig sjetteplads i 3F Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

9 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0