2025-02-23 21:38:04

Neestrup påpeger FCM-fordel: Dommeren skal holde øje

FC Midtjylland får muligheder, som de ikke burde, når de rykker indkast frem på banen, lyder det fra Jacob Neestrup til Viaplay efter søndagens topkamp.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 20. runde

FT

FCM

2 - 1

FCN

- Nu siger jeg noget kontroversielt. 

Jacob Neestrup var klar i mælet, da han efter 1-0-sejren over FC Midtjylland var på besøg i Viaplays studie. 

- Jeg synes igen, at de (FCM, red.) får nogle muligheder foræret, som de ikke burde. Indkast, som går ud 40 meter fra mål, bliver konverteret til indkast 28-30 meter fra mål, som de kan kaste ind i boksen, siger FC København-træneren og fortsætter:

- Derfor er det så vigtigt, at dommeren én gang for alle skal holde øje med, hvor bolden ryger ud, når der er indkast.

- Ellers har de en fordel, som de ikke burde have i forhold til spillets regler.

- Når et indkast går ud 40 meter fra mållinjen, så er det 40 meter fra mållinjen og ikke 30 meter gang efter gang, fordi det bliver konverteret til tilfældige situationer, anden-faser og hjørnespark, som gør, at de har mulighed for at komme ind i kampen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Neestrup påpeger FCM-fordel: Dommeren skal holde øje
Foto: Anna Szilagyi/EPA/Ritzau Scanpix

- Der har jeg godt udkig fra sjette sal i dag, og der må jeg sige, at det synes jeg ikke, er okay, lyder det fra Neestrup.

FCK´s cheftræner afsonede karantæne i kampen mod FC Midtjylland og var derfor placeret længere oppe på stadion, end når han normalvis ser til fra sidelinjen. 

Her lagde han også mærke til noget andet, som han ønskede at påpege i studiet.

- Og jeg synes heller ikke, at det skal komme det førerende hold til last, at fordi de bruger 30-40 sekunder på indkast hver evig eneste gang, så skal der lægges ti minutter til kampen. Det gav dem en mulighed til at komme ind i kampen, og det synes jeg ikke, at de skulle have, lyder det blandt andet fra Jacob Neestrup til Viaplay.

Du kan læse alt om søndagens topbrag lige her.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 20. runde

FT

FCM

2 - 1

FCN

Annonce

51 kommentarer

Se kommentarer
Annonce