Nicolai Jørgensen har ikke fundet en ny klub, siden han sagde farvel til FC København i sommer.
Den tidligere landsholdsangriber er dog ikke klar til at lægge støvlerne på hylden endnu.
Den 32-årige dansker fortæller i podcasten Stolpe Ind, at han er klar til et nyt eventyr, og at han er i dialog med flere klubber, selvom der ikke ligger et konkret tilbud på bordet i øjeblikket.
- Jeg har ikke noget lige nu, men jeg venter og snakker med et par stykker lige nu, og så må vi se, om det bliver til noget eller ej. Så jeg er lidt i en ventezone på et eller andet. Et eventyr et sted. Men lige nu er der ikke noget, der ligger og skal underskrives i morgen.
- Jeg har det helt fint. I en karriere har man altid et eller andet, der gør ondt. Når man så lige tager en pause, finder man ud af, at det ikke behøves at gøre ondt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har det super godt, og jeg er klar, hvis der kommer noget. Jeg kunne godt tage et eventyr mere på to-tre år, siger Nicolai Jørgensen i podcasten Stolpe Ind.
Nicolai Jørgensen oplevede stor succes, da han spillede i hollandske Feyenoord, og han blev noteret for 48 mål og 23 assists i 151 kampe for klubben.
Han var desuden med til at vinde Æresdivisionen med klubben.
For landsholdet scorede angriberen ni mål i 39 kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
3F Superliga


































