Rasmus Nissen Kristensen er tilbage i FC Midtjylland.
Landsholdsbacken er blevet købt i Frankfurt, og derfor skal NK altså spille Superliga i stedet for Bundesliga.
Tirsdag blev FCM-backen spurgt ind til, om han har gjort sig overvejelser i forhold til, hvad skiftet kan betyde for landsholdskarrieren.
- Som jeg har nævnt, har det været en familiebeslutning, og det har været det vigtigste.
- Så har jeg egentlig ikke tænkt så meget over, hvad det kan få af sportslige konsekvenser. Jeg har mest tænkt over, hvad det kan få af personlige gevinster, siger NK.
Artiklen fortsætter efter billedet

Har der været dialog med Brian Riemer i forhold til skiftet til FCM?
- Jeg har fortalt ham om mine overvejelser og min årsag til de overvejelser. Vi har snakket sammen et par gange om situationen, livet og alle de der ting.
- Jeg har været åben og transparent, og heldigvis er Brian en meget forstående træner. Han er et stort menneske på det punkt, siger NK.
Backen slår også fast, at han meget gerne vil forblive en del af landsholdet.
- Der er bestemt en stor appetit for landsholdet. Det har altid været min store drivkraft, og den bliver ikke mindre af, at jeg kommer hjem.
- For jeg ved, at jeg skal præstere på et top-top-niveau, hvis jeg skal komme i betragtning.
- Så jeg håber også, at det kan være med til at blive ved med at løfte mig og presse mig, siger NK.
Brian Riemer har også udtalt sig om backens skifte. Læs mere her.
28-årige NK står noteret 34 landskampe for Danmark.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

FC Midtjylland
3F Superliga
Danmark



































