Cheftrænerjagten er i fuld gang i Brøndby.
Efter fyringen af Steve Cooper har de blågule med den nyudnævnte fodbolddirektør Julius Ohnesorge i spidsen nu indsnævret feltet af kandidater.
Og ifølge Bolds oplysninger er Thomas Nørgaard i den grad fortsat i spil.
Den succesfulde Sønderjyske-træner er således blandt de få tilbageværende emner på Vestegnen, der går hårdt efter at lande en træner på det danske og skandinaviske marked med kendskab til Superligaen.
Aktuelt pågår der dialog mellem parterne, og i den proces kan Sønderjyske ikke gøre meget andet end at vente.
Bold kan nemlig fortælle, at Thomas Nørgaard har en frikøbsklausul skrevet ind i sin aftale med de lyseblå. En frikøbsklausul, der skulle være til at betale endda.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kilder fortæller, at det derfor ikke er prisen, der kommer til at stå i vejen for en aftale, hvis Brøndby vælger at slå til.
Sønderjyske-træneren er aktuelt ikke den eneste, der er i spil, men han er blandt de forreste i et snævert felt udvalgt af fodbolddirektør Julius Ohnesorge.
Udover sin nationalitet skyldes det blandt andet, at Thomas Nørgaard i denne sæson har fået Sønderjyske til at præstere over evne på trods af at råde over et af de mindste budgetter i Superligaen.
Nu kan han være på vej til at lande et af de helt tunge cheftrænerjobs i dansk fodbold, hvis Brøndby ender med at pege på ham.
Som Bold forstår det, forventer Brøndby at have klubbens næste cheftræner på plads inden for et par uger.
Her vil det stå klart, om Thomas Nørgaard ender med at vende tilbage til den klub, han repræsenterede som ung.
Thomas Nørgaard har kontrakt med Sønderjyske Fodbold frem til sommeren 2027.

Brøndby kan udnytte Nørgaard-klausul
Hattrick | Afsnit 91Thomas Nørgaard er en brandvarm kandidat i Brøndby, som ikke vil få de store problemer med at købe cheftræneren fri af Sønderjyske.
Læs mere
Sønderjyske
Brøndby IF
3F Superliga



































