De midtjyske fans skal til at lære navnet Chris Kouakou bedre at kende, da FC Midtjylland søndag har hentet den 22-årige midtbanespiller til Herning.
Kouakou kommer fra et ophold hos tunesiske CS Sfaxien, og han glæder sig til at blive en del af miljøet hos FC Midtjylland, hvor der konstant er en jagt efter succes og trofæer.
- Jeg er utroligt glad for at være på plads i FC Midtjylland. Jeg har fået et rigtigt godt indtryk af klubben, og det bliver spændende at være en del af et så ambitiøst miljø. Jeg kan allerede mærke sulten efter trofæer, og det glæder jeg mig til at bidrage til.
Kouakou fortæller desuden til FCM's hjemmeside, at han vil arbejde hårdt i den midtjyske trøje, hvor der især vil blive givet gas på den centrale midtbane.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg kan godt lide at være på bolden og sætte mine holdkammerater i scene med gode afleveringer, og så bidrager jeg med masser af løb inde på midtbanen.
- Først og fremmest skal jeg falde godt på plads i klubben og lære holdets spillestil. Jeg håber selvfølgelig, at jeg kan imponere fansene og hjælpe holdet til succes. Det vil jeg arbejde hårdt for.
FC Midtjylland og Chris Kouakou har skrevet under på en aftale, som holder den ivorianske midtbanespiller i klubben til sommeren 2026.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
CS Sfaxien
3F Superliga


































