Daníel Freyr Kristjánsson skifter Heden ud med en tilværelse på Sjælland.
Den 20-årige back er blevet solgt til Lyngby Boldklub fra FC Midtjylland, som har skrevet under på en aftale frem til sommeren 2030.
I de seneste to sæsoner har han tørnet ud for FC Fredericia, hvor han har været på leje.
I FCM-lejren er man glad for den udfordring, der venter for Kristjánsson.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er altid stort, når nogle af vores tidligere akademispillere kan tage skridtet videre i deres karriere. Daníel har spillet i FC Fredericia i to sæsoner nu, hvilket har givet ham muligheden for at spille seniorfodbold, siger akademichef Jacob Nielsen.
- Hvis muligheden ikke byder sig her i klubben, vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe vores spillere videre, så de kan fortsætte deres udvikling. Jeg er glad for, at Daníel nu kan tage til Lyngby, hvor han skal hjælpe holdet med at gøre deres indtog i Superligaen.
Daniel Freyr Kristjansson fik aldrig debut for FC Midtjylland.

Tullberg-panderynker og optimisme i FCK
Ugens Suppe | Afsnit 6FC Midtjylland spiller ikke godt. Sådan lyder vurderingen fra panelet, som runder et transferpres i FCM og en Mike Tullberg, der er blevet mere rolig - og nok også mere bekymret.
Læs mere
FC Midtjylland
Lyngby Boldklub
3F Superliga






















