Kazper Karlsson skulle angiveligt været et navn, som de i OB er ved at undersøge nærmere, da Odense-klubben har rettet deres fokus mod det 17-årige svenske talent.
Det kunne den svenske avis Hallandsposten fredag erfare, da OB skulle være en af to klubber, som skulle være meget interesserede i Halmstads midtbanespiller, som har været med til at rykke op i Allsvenskan.
Men vil OB overhovedet have den unge svensker til klubben?
Det spurgte bold.dk cheftræner Andreas Alm om efter fredagens træning i Ådalen.
- Jeg har en holdning om at snakke om nye spillere til OB, og det er, at Björn Wesström har styr på det. Hvis du har tænkt dig at spørge om nye spillere, som ikke kommer fra OB’s akademi, så må du have fat i ham.
- Men jeg kan sagtens fortælle dig, hvad jeg synes om spillere fra akademiet, som kommer op. Han må tage sig af spillere, som ikke er her.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Björn håndterer transfers, Jeg er tilfreds med de spillere, som kommer ind, og jeg træner dem. Men hvis vi står i en situation, hvor vi kun er ti mand, så skal jeg nok sige til ham, at jeg vil have mere, siger Andreas Alm med et grin til bold.dk.
Der er dog fortsat lidt tid til vinterens transfervindue, hvor OB vil have mulighed for at hente en spiller som Kazper Karlsson.
Uden at nævne noget konkret slår Alm da også fast, at der helt sikkert kommer til at ske ting og sager i Odense i løbet af januar måned.
- Jeg lægger ikke så meget tid i det. Jeg har 28 spillere til rådighed, så jeg tænker ikke på transfervinduet, nu hvor vi har to kampe igen.
- Men jeg har jo arbejdet sammen med Björn tidligere, så jeg ved, at der kommer til at ske ting i transfervinduet. Der har aldrig været et stille transfervindue, så der kommer til at ske noget, lyder det fra Andreas Alm til bold.dk.
OB skal i aktion på søndag, hvor Brøndby IF kommer forbi Nature Energy Park i 3F Superligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
Halmstad
3F Superliga



































