2022-08-07 21:24:46

OB-keeper efter debut: Skarp konkurrence

OB hentede i sidste uge Martin Hansen ind som ny keeper. Søndag fik han debut, da OB tabte 1-2 mod AGF.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Martin Hansen blev sidste søndag hentet ind som ny keeper i OB efter flere tvivlsomme aktioner fra målmandskollega Hans Christian Bernat. Søndag aften blev han foretrukket i buret på bekostning af netop Bernat.

Og selv om det blev til et nederlag i debuten, så er den nye OB-keeper set over de 90 minutter nogenlunde tilfreds med sin egen præstation.

- Jeg er pisse træt af det første mål, og jeg er træt af, at vi ikke får som minimum det ene point i dag. Det havde vi fortjent, siger Hansen.

- Jeg er nogenlunde tilfreds med min egen præstation. Selvfølgelig er det en enkelt aktion i kampen, der gør at man står tilbage med en tom følelse. Heldigvis er jeg gammel nok til at se igennem sådan nogle ting, og jeg synes også, at der var nogle gode indgreb fra mig.

Selv om keeperkollega Hans Christian Bernat var henvist til bænken, så har Martin Hansen kun rosende ord til overs for Bernat og konkurrencen mellem dem.

- Der er en superskarp konkurrence mellem mig og Bernat. Han har givet den gas hele ugen, jeg har givet den gas hele ugen. Vi har et sundt målmandsteam, og det er som det skal være.

Cheftræner Andreas Alm var også ganske godt tilfreds med sin nye keeper trods nederlaget, men fortæller, at Martin Hansen lige nu er førstemålmanden i OB

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg synes Martin Hansen gjorde det godt i dag. Han er stabil og god med fødderne, men han fik også nul point i dag.

- Martin Hansen er førstemålmand i OB. Det er han, fordi det var ham der stod i dag.

/ritzau/

 

5 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0