2022-07-31 16:21:44

OB ophæver med Alexander Juel Andersen

Alexander Juel Andersen og OB har valgt at gå hvert til sit. Stopperen fortsætter i stedet sin karriere hos norske Aalesund, som han har været på leje hos siden marts.

Artiklen fortsætter efter annoncen

OB og Alexander Juel Andersen er blevet enige om at ophæve samarbejdet.

Det oplyser den fynske klub i en pressemeddelelse.

- Vi vil gerne takke Alexander for sin indsats i klubben, og vi ønsker ham held og lykke i fremtiden, siger Björn Wesström, fodbolddirektør i OB.

I pressemeddelelsen fremgår det, at 31-årige Juel Andersen fortsætter sin karriere i norske Aalesund, som han har været udlejet til siden marts.

Aalesund oplyste allerede for dage tilbage, at den danske stopper ville fortsætte hos dem, men nu bekræfter OB altså, at Juel Andersen er permanent færdig hos fynboerne.

Alexander Juel Andersen har i alt 58 OB-kampe på sit CV.

6 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0