Yaya Bojang er fortid i OB.
Tirsdag oplyser fynboerne, at den 21-årige forsvarer er solgt til portugisiske FC Alverca.
På OB's hjemmeside sætter sportsdirektør Troels Bech ord på nyheden:
- Da vi efter et længere forløb ikke var i stand til at opnå enighed om forlængelse, er denne transfer den bedst mulige løsning for begge parter.
- Timingen er ikke optimal. For uanset hvem nye spillere måtte have skubbet ud, så ville vi hellere have haft nye spillere, før vi tog afsked med de nuværende.
- Yaya er en skøn gut, som vi har været glade for at have i OB. Vi har set en udvikling fra akademi til også at kunne være en starter i superligaen, og det vidner om godt trænerarbejde og en ihærdig indsats af Yaya, udtaler Troels Bech.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bojang kom til OB som 18-årig og nåede 36 førsteholdskampe.
FC Alverca spiller i den bedste portugisiske fodboldrække, hvor det i sidste sæson blev til en placering som nummer 11.
OB oplyste i sidste uge, at Yaya Bojang var rejst til Gambia af personlige årsager.
- I den forbindelse ønsker klubben at understrege, at der ikke er nogen sammenhæng mellem hjemrejsen og den nu gennemførte transfer.
- Dialogen og forhandlingerne om transferen var indledt, inden de personlige forhold, som førte til Yayas hjemrejse. Klubben har ikke yderligere kommentarer.
Aqui, não passa 🚫𝐘𝐚𝐲𝐚 𝐁𝐨𝐣𝐚𝐧𝐠 reforça a linha defensiva Alverquense 💪 pic.twitter.com/cbIYu8eubs
— FC Alverca (@FCAlverca) July 21, 2026

FIFA vil udvide VM (igen)
Hattrick | Afsnit 156Et VM med 64 hold? Det lyder voldsomt, men netop den idé bliver nu arbejdet på i FIFA.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

OB
3F Superliga
Alverca




































