2022-08-13 22:10:47

OB-topscorer træner fuldt med: Håber på BIF-kamp

OB's topscorer i sidste sæson, Issam Jebali, er nu helt tilbage på træningsbanen, og han er sulten efter at komme tilbage på måltavlen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Issam Jebali scorede ti mål for OB i 3F Superligaen i sidste sæson, men i den nye sæson har han endnu ikke været på banen og dermed ikke måltavlen. 

Men nu har OB-angriberen trænet fuldt med på træningsbanen i denne uge, og klubben skriver derfor, at det er sandsynligt, at han er at finde i truppen til søndagens kamp mod Brøndby. 

Jebali fortæller selv, at han er sulten efter at komme tilbage på banen igen. 

- Det føles fantastisk at være tilbage. Jeg føler, at det er den rigtige timing at komme tilbage på. 

- Jeg havde det godt på banen inden sæsonen, og jeg følte, at jeg havde den rigtige form, men desværre fik jeg en skade lige inden første kamp, som gjorde jeg ikke kunne være med i starten.

- Nu er jeg tilbage med masser af energi, og jeg er sulten efter at spille igen. Jeg vil virkelig gerne hjælpe til og være med til at løfte mine holdkammerater, siger han til klubbens hjemmeside.

Kampen på Brøndby Stadion sparkes i gang klokken 18 søndag aften. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0