Menno van Dam er ny cheftræner i AaB.
Det bekræfter Superliga-oprykkerne i en pressemeddelelse mandag eftermiddag.
I pressemeddelelsen fremgår det, at den 40-årige cheftræner har sat sin underskrift på en fireårig aftale, og at han allerede får sin første kamp i spidsen for AaB i den kommende sæsonafslutning mod Vendsyssel på søndag.
Hovedpersonen selv udtaler sig desuden yderst positivt om den nye udfordring i AaB, som han kommer til efter en tid som ungdomstræner i Brøndby.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er både spændt, glad og stolt over at blive cheftræner i en så stor klub i Danmark som AaB, og nu vil jeg benytte ugen til at lære staben, spillerne og de øvrige mennesker i klubben at kende.
- Jeg har bemærket, at fællesskab er en af AaB’s værdier, og det sætter jeg stor pris på. For en af de vigtigste ting for mig som træner er at skabe og være i et miljø, hvor vi er en familie. Det gælder både i truppen, i selve klubben og i relationen til vores fans.
- Vi skal sammen have et udtryk, hvor vi glæder os til hver kamp, og hvor folk ser frem til at komme på stadion og se os spille, fordi vi er et passioneret hold, der presser, underholder og angriber modstanderens straffesparksfelt uden selvfølgelig at være naive.
- I første omgang skal vi arbejde på, at vi igen bliver en fast del af Superligaen, og det skal gerne ske via et stort bidrag fra AaB Akademiet, hvor vi vil have et fælles fokus på at udvikle spillere, der kan avancere til førsteholdet, afslutter Menno van Dam.
AaB har stået uden permanent cheftræner, siden klubben solgte Oscar Hiljemark til Elfsborg i midten af april.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AaB
Brøndby IF
3F Superliga

































