Adam Daghim er fortid i AGF.
Det unge talent har været meldt tæt på et skifte til Red Bull Salzburg, og onsdag er handlen faldet på plads.
AGF oplyser i en selskabsmeddelelse, at de er blevet enige med den østrigske klub.
- Som meddelt i Meddelelse 14/2023 har AGF A/S været i forhandlinger med FC Red Bull Salzburg om salg af kontraktrettighederne på 17-årige Adam Daghim.
- Det skal hermed oplyses, at alle betingelser om salg af kontraktrettighederne på Adam Daghim nu er opfyldt, og han skifter dermed til FC Red Bull Salzburg med omgående virkning, skriver de.
Artiklen fortsætter efter billedet

Daghim har været i AGF siden 2021, hvor han kom til fra FC København. Den 17-årige offensivspiller nåede 11 kampe i AGF-trøjen.
B.T har tidligere skrevet, at AGF får omkring 21 millioner kroner for stortalentet.
I Salzburg bliver han holdkammerat med Mads Bidstrup og Maurits Kjærgaard.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
Salzburg
3F Superliga

































