Så blev det officielt.
Mandag aften bekræfter Brøndby IF på sin hjemmeside, at man har solgt Noah Nartey til Lyon.
Her har den danske U21-landsholdsspiller sat sin signatur på en aftale, der gælder frem til sommeren 2030, lyder det på den franske storklubs hjemmeside.
Lyon har desuden løftet sløret for, hvordan de økonomiske detaljer hænger sammen i købet. Det kan du læse mere om her.
Noah Nartey nåede 71 førsteholdskampe i Superliga-klubben, som han skiftede til som 15-årig.
I Lyon bliver den unge dansker blandt andet holdkammerat med Endrick, der i slutningen af december ankom fra Real Madrid på en lejeaftale.
Den franske storklub indtager i skrivende stund fjerdepladsen i Ligue 1 med 33 point efter 18 spillerunder.

Historisk AGF-krise
Hattrick | Afsnit 24AGF-krisen fortsætter. De danske mestre har endnu ikke vundet i Superligaen, og aarhusianerne har gang i flere kedelige rekorder. Indtil videre er der tale om et historisk dårligt titelforsvar.
Læs mere
Brøndby IF
Lyon
3F Superliga



























