Conrad Harder har de seneste dage været genstand for massive rygter og spekulationer, men nu har den unge dansker fået fremtiden på plads.
Mandag aften er han nemlig blevet præsenteret i Sporting, som køber ham fri i FC Nordsjælland.
Den 19-årige angriber bliver udstyret med en femårig aftale i den portugisiske storklub, hvor han blandt andet bliver holdkammerat med landsmanden Morten Hjulmand.
Som Bold og flere portugisiske medier tidligere mandag kunne melde, lyder prisen nemlig på 19 millioner euro plus yderligere tre i bonusser, så den samlede pris kan ramme 164 millioner. Den pris bekræfter Sporting i en fondsbørsmeddelelse mandag aften, hvor handlen er blevet officiel. Læs mere om det her.
Conrad Harder bliver dermed den næste i rækken af store FC Nordsjælland-salg.
3F Superliga-klubben kan således prale af handler som Ernest Nuamah, Kamaldeen Sulemana, Andreas Schjelderup og Mohammed Kudus.
Teenageangriberen nåede 41 optrædener og ni scoringer i Farum-klubben, der i skrivende stund indtager syvendepladsen i landets bedste række.
Nu står den på portugisisk topfodbold og Champions League i denne sæson.
Da Dinamarca 🇩🇰 para Alvalade 🚴🏻Conrad Harder é Leão até 2029 ✍️ pic.twitter.com/d78jmwPNie
— Sporting CP (@SportingCP) September 2, 2024

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
Sporting CP
3F Superliga



































