FC Midtjylland har jagtet en ny back, og nu har de fået ham.
Midtjyderne henter Adam Gabriel i AC Sparta Prag i hjemlandet, som har aktiveret en tilbagekøbsklausul hos FC Hradec Kralove.
Højrebacken får en femårig aftale, og det er en handel, der giver smil på læben på cheftræner Thomas Thomasberg.
- Det er glædeligt, fordi vi lige netop på den position – med Joels skade og Mads Døhr Thychosens skifte – ikke har været dækket ind.
- Det er vi så nu med en rigtig dygtig spiller, som har et fint CV og senest været fast mand for Tjekkiet til U21-EM.
– Adam er en fysisk stærk spiller, som udviser power og energi hver gang, han går på banen. Nu glæder vi os over, at han er til rådighed i de kommende kampe, der bliver vigtige, siger cheftræneren.
I den forgangne sæson var Adam Gabriel en stor profil i Hradec Kralove, hvor han blev noteret for 33 kampe, tre mål og fire assists.
Derudover har backen også 11 U21-landskampe på CV'et.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Sparta Prag
3F Superliga
































