FC Midtjylland har nu solgt stjernefrøet Ousmane Diomande.
Den 19-årige forsvarsspiller rykker til Sporting på en aftale, der løber frem til 2027.
- Vi er utroligt stolte over den udvikling, Ousmane har gennemgået på blot få måneder. I sommer havde vi at gøre med en spiller, der fortsat manglede et stykke, før han var klar til vores førstehold, siger sportschef Svend Graversen.
- Det her viser, hvordan en spillers udvikling kan accelerere ved at opnå spilletid i en kompetitiv liga fra en ung alder.
- Normalt er formålet, at vores udlejede spillere skal tage nogle skridt for derefter at vende tilbage til FCM, men i dette tilfælde er der tale om en unik case, hvor Ousmanes udvikling er accelereret på usædvanlig vis.
Portugisiske medier melder om en pris lige under 100 millioner kroner for Diomande.
FCM hentede Diomande for et år siden, og ivorianeren nåede ikke at få sin førsteholdsdebut.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Sporting CP
3F Superliga
































