Fredrik Carlsen og Andreas Pyndt tager fra Hvidovre til Silkeborg denne sommer, men nu tager en spiller den modsatte vej.
Det er endnu en midtbanespiller i form af 26-årige Mads Kaalund, som skifter til Hvidovre på en permanent aftale.
Superliga-oprykkerne bekræfter tilgangen torsdag eftermiddag.
- Det er ingen hemmelighed, at vi har været på jagt efter en felt til felt spiller på midten, efter vi måtte sige farvel til ”Carlo”.
- Her synes jeg, vi får en nok fuld god erstatning i Mads Kaalund, som jeg tror hurtigt vil falde ind i spillestilen, udtaler sportschef Peter Lassen.
Kaalund kom til Silkeborg fra Nykøbing i 2019 og står noteret for 89 kampe, fem mål og syv oplæg i SIF-trøjen.
Silkeborg oplyser, at klubben har ophævet kontrakten med Kaalund, og således skifter han transferfrit til Hvidovre.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Silkeborg IF
Hvidovre IF
3F Superliga
































