Lyngby Boldklub har solgt Andri Gudjohnsen til belgiske Gent.
Der er tale om et rekordsalg, oplyser Lyngby i en pressemeddelelse.
Tidligere har Bold berettet, at Lyngby og Gent var enige om en pris på omkring tre millioner euro, hvilket svarer til omkring 22 millioner danske kroner.
Gudjohnsen nåede bare én sæson i Lyngby. Han kom til klubben på en lejeaftale i sommer og blev efterfølgende købt permanent fra IFK Norrköping.
Salget bringer stor glæde i Lyngby, udtaler fodboldchef Nicas Kjeldsen i klubbens pressemeddelelse:
- Andri er en utrolig god case for os. Han kom til fra IFK Norrköping, hvor han kæmpede med at få spilletid, men med den tillid, han er blevet vist her, er han blomstret helt vildt og er blevet en stor profil i 3F Superligaen.
- Vi har hele tiden vidst, at Andri havde så store kvaliteter, at han nok ikke var Lyngby Boldklub spiller særligt længe, så vi er stolte af at have forløst ham og nu sender ham videre til en stor klub som KAA Gent. Vi ønsker Andri alt det bedste fremover, og han vil naturligvis altid være velkommen på Lundtoftevej, udtaler Lyngby-bossen.
Gent oplyser, at Andri Gudjohnsen har underskrevet en kontrakt til 2028.
Den 22-årige islænding nåede at score 13 mål for Lyngby.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
Gent
3F Superliga
































