2022-08-06 09:13:08

Officielt: Tonni Adamsen skifter til Silkeborg

Som bold.dk kunne afsløre fredag, så har Sikeborg hentet Tonni Adamsen i FC Helsingør. Den handel er nu officiel. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Silkeborg har hentet 27-årige Tonni Adamsen. 

Det bekræfter klubben på deres hjemmeside. 

bold.dk kunne fredag afsløre, at Silkeborg havde hentet angriber Tonni Adamsen i FC Helsingør, og de har de to klubber nu bekræftet. 

- Tonni Adamsen er en spiller, som vi vurderer til at passe som fod i hose til vores spillestil. Vi havde ham på besøg for godt to et halvt år siden, og vi har efterfølgende fulgt hans flotte udvikling i FC Helsingør. 

- Tonni er dygtig teknisk og er god såvel i relationer som individuelt. Ja, og så kan han lave både mål og assists, hvilket vi tror på, at han også kan for SIF. 

- Han har på det seneste spillet mest som topangriber, men han kan også spille andre offensive positioner. 

- Vi har haft en konstruktiv dialog med FC Helsingør gennem længere tid, og vi er tilfredse med at indlemme han i truppen, hvilket giver os flere offensive strenge at spille på, siger sportschef Jesper Stüker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I sidste sæson scorede Tonni Adamsen 15 mål og lavede 12 assists for FC Helsingør i NordicBet Ligaen. 

18 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0