Den tidligere Superliga-spiller Oliver Lund har båret rundt på en frygtelig hemmelighed det meste af sit liv, som han har holdt privat – indtil nu.
I bold.dk-podcasten LIGE PÅ fortæller Lund, at han og hans lillebror som børn blev seksuelt misbrugt af deres farfar.
Et traume, der naturligvis har haft enorm påvirkning på Oliver Lund, både på og uden for kridtstregerne.
- Det bliver opdaget, da min lillebror, der er fire år på det tidspunkt, fortæller det til vores mor. Vi kommer ind på politistationen til afhøring, og jeg kan bare huske, at jeg lukkede helt ned for det. Der var ikke nogen, der skulle vide det her, for jeg var så fyldt med skam. Jeg fortalte det ikke til nogen, før jeg var 25 år, og det var til min hustru, fortæller Oliver Lund i LIGE PÅ.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Følelsen af vrede, skam og skyld fyldte mig så meget i mine unge år, især i teenageårene. Lige meget hvor meget jeg løb, slog min hånd ind i væggen eller bankede mit hoved ind i en mur, gjorde det bare stadig super ondt. Jeg kunne ikke slippe den her følelse.
- Det ledte til en masse selvdestruktiv adfærd, både i familiære relationer, parforhold og venskaber, for jeg bar det med mig overalt. Jeg havde følelserne uden på tøjet, og hemmeligheden åd mig bare op.
Hør hele Oliver Lunds historie i denne uges afsnit af LIGE PÅ, der er sponsoreret af Sundhedsstyrelsen - EN AF OS.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
OB
3F Superliga































