Niveauet hos de danske dommere har været et stort tema i foråret.
Det har det også været på Bold, hvor vi i en podcast over seks afsnit har beskrevet dommerverdenen indefra.
Og er der én spiller, der ikke er tilfreds med niveauet hos de danske dommere, så er det i sandhed Jordi Vanlerberghe.
Brøndby-spilleren var mildest talt rasende over den kendelse, der lå til grund for, at hans udligning til 2-2 blev annulleret torsdag aften i kampen om pladsen i Europa.
FCK førte 2-1, belgieren troede, han havde udlignet. Men målet blev annulleret.
Han forstår absolut intet af, hvorfor målet ikke fik lov at stå.
Artiklen fortsætter efter billedet

TV-billeder afslører, at linjedommeren ikke kan se, hvor præcis Sho Fukuda befinder sig. Han gemmer sig nemlig bag Jordi Vanlerberghe i det øjeblik, hvor afleveringen bliver slået.
- Jeg har set billederne. Og det er faktisk ikke muligt, at linjedommeren kan være sikker på, at der er offside.
- Nej, det kan han ikke. Det er meget tæt. Og havde han ikke hevet flaget op, var der dømt mål, mener Jordi Vanlerberghe og uddyber:
- Faktisk er det ikke til at forstå, hvordan det er muligt at hive flaget op, når han ikke kan se situationen.
- Man forstår godt, at der ikke er nogen danske dommere, som er udtaget til VM.
- Vi arbejder hård hver dag for at opnå noget. Man kan ikke stå og træffe så alvorlig en beslutning, når man hiver flaget op, når man ikke er helt sikker. Og det kan han ikke være, fordi udsynet var dækket.

- Jeg blokerer hans udsyn, så han kan aldrig være sikker. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor han hev flaget op, uddyber Jordi Vanlerberghe.
Det er ikke svært at se, at belgieren er sur, vred og frustreret på en og samme tid.
- Min sæson har været svær. Hvis den scoring havde stået, havde det betydet så meget. Men vi blev frarøvet målet. Det er præcis den følelse, jeg står tilbage med, pointerer han og uddyber:
- Jeg husker, at både Luis Binks og Steve Cooper tidligere på sæsonen har været tæt på at få karantæne, fordi de var kritiske overfor dommerne.
- Hvis det sker for mig, viser det dommernes svaghed. For jeg mener, jeg siger det på en meget respektfuld måde, understreger Jordi Vanlerberghe, der med løftet stemmeleje tilføjer:
- Jeg ved godt, at det ikke er nemt at være dommer. Men hvis man ikke er sikker, skal man holde flaget nede. For VAR skal under alle omstændigheder se efter en scoring. Den regel har eksisteret i mere end et år, siger Jordi Vanlerberghe.

Neestrup forhandler med græsk storklub
Hattrick | Afsnit 86Jacob Neestrup kan snart have styr på sin fremtid. Den tidligere FCK-træner er i forhandlinger med den græske storklub Panathinaikos.
Læs mere

FC København
Brøndby IF
3F Superliga




























