Diego Kochen havde ikke regnet med det.
Den unge Lyngby-keeper var fuldt fokuseret på klubben, da han pludselig fik beskeden: Han var igen udtaget til det amerikanske landshold.
Først kom en mail. Derefter ringede USA's målmandstræner.
- Jeg gik gennem byen, da jeg fik et opkald fra målmandstræneren. Han fortalte mig, at jeg skulle med. Det var selvfølgelig en fantastisk eftermiddag. Jeg blev virkelig glad, siger Diego Kochen til Bold.
Kochen havde ikke gået og ventet på udtagelsen. Han blev derfor meget overrasket, da en mail fra det amerikanske fodboldforbund tikkede ind.
- Jeg så det ikke komme. Jeg var fuldstændig fokuseret på Lyngby. Men nu hvor det er sket, er jeg meget taknemmelig og beæret.
Artiklen fortsætter efter billedet

For den 20-årige keeper er det ikke bare endnu en landsholdsudtagelse.
Det er muligheden for igen at repræsentere USA på den største scene og være en del af et landshold, som betyder noget helt særligt for ham.
- Det er en ære. At repræsentere mit land er den bedste følelse i verden. Helt ærligt er jeg supertaknemmelig for udtagelsen.
- Jeg har været med dem før, men jeg glæder mig virkelig meget til at tage af sted. Jeg er så taknemmelig for, at de har kaldt mig op til den her lejr.
- Det bliver en lang lejr, og jeg glæder mig virkelig meget til at være en del af holdet og være sammen med dem så længe.
Klar til at gribe chancen
Diego Kochen ved endnu ikke, hvilken rolle han får på landsholdet. Men det ændrer ikke på hans tilgang.
Lyngby-keeperen vil ikke bruge energi på at spekulere over, hvorvidt han får minutter mellem stængerne. For ham handler det først og fremmest om at være til rådighed for sit land.
- Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer. Det eneste, jeg ved, er, at jeg tager af sted for at spille for mit land. For i sidste ende er det dét, der betyder noget.
- Jeg var fuldstændig fokuseret på Lyngby. Men nu hvor det er sket, er jeg meget taknemmelig og beæret. Jeg tager af sted og giver alt, hvad jeg har.
Den 20-årige amerikaner har været udtaget to gange tidligere tilbage i 2024.
Der blev det dog ikke til spilletid for Kochen, som sad på bænken i fire kampe.
USA spiller nu fire testkampe mod henholdsvis Peru, Chile, Mexico og Canada i slutningen af september samt starten af oktober, og her kan Diego Kochen få sin debut.

Historisk AGF-krise
Hattrick | Afsnit 24AGF-krisen fortsætter. De danske mestre har endnu ikke vundet i Superligaen, og aarhusianerne har gang i flere kedelige rekorder. Indtil videre er der tale om et historisk dårligt titelforsvar.
Læs mere
Lyngby Boldklub
3F Superliga
USA






















