2022-08-08 07:20:11

Otte personer anholdt efter derby-ballade

Otte personer er blevet anholdt i forbindelse med søndagens kamp mellem FC København og Brøndby. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udebanefans var igen velkomne til derby, da FC København og Brøndby søndag spillede sæsonens første derby. 

Det gik dog ikke helt gnidningsfrit, for otte personer er blevet anholdt af politiet. 

Det bekræfter Københavns Politi over for Ekstra Bladet: 

- Vi har otte anholdte, og én administrativ frihedsberøvelse. Heraf er fem personer blevet anholdt efter kampen, siger Trine Møller, politiinspektør hos Københavns Politi.

Inde i Parken var der også flere eksempler på fans der affyrede kanonslag, og nogle Brøndby-fans begyndte også at rive sæderne af for herefter at kaste dem efter sikkerhedsfolk. 

Til Ekstra Bladet fortæller politiet, at to af de otte personer blev anholdt inde i Parken, men det vides ikke, om det har nogen forbindelse til kanonslagene eller de ødelagte sæder. 

31 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0