3F Superliga -Overblik over Superligaens slutspil
2017-03-14 14:05:47
Foto: Getty Images

Overblik over Superligaens slutspil

Superligaens grundspil spilles færdig søndag. Herefter fordeles de 14 hold i forskellige slutspil, og bold.dk bringer her et overblik over, hvordan den resterende del af sæsonen afvikles. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sidste runde i Superligaens grundspil afvikles søndag fra klokken 17.00, når samtlige syv kampe fløjtes op på samme tid. Herefter går de 14 hold ind i den nye strukturs næste fase, og bold.dk bringer her et overblik.

Mesterskabsspil:

Nummer et til seks i tabellen efter søndag skal spille mesterskabsslutspil. De seks hold tager alle sine point med videre og møder hinanden ude og hjemme. Efter ti runder uddeles guld-, sølv- og bronzemedaljerne.

Mestrene deltager i Champions League-kvalen, nummer to i Europa League-kvalen, mens nummer tre - afhængigt af hvem, der vinder pokalturneringen – enten ryger i Europa League-kval eller spiller om det i én kamp på hjemmebane mod vinderens af kvalifikationsspillet Europa playoffkamp.

Hvis pokalvinderen slutter i top tre, får nummer fire muligheden for at kvalificere sig til Europa League-kvalen via én kamp på hjemmebane mod vinderens af kvalifikationspillets Europa playoff-kamp.

Kvalifikationsspil:

De otte nederste mandskaber tager alle sine point med videre og inddeles efter søndagens runde i to puljer á fire hold, og fordelingen ligger allerede fast:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pulje 1: Nummer 7, 10, 11 og 14 efter grundspillet
Pulje 2: Nummer 8, 9, 12 og 13 efter grundspillet

Alle møder alle ude og hjemme i de to puljer. Det giver seks spillerunder, og herefter fortsætter de otte hold i to forskellige knockout-faser.

Europa Playoff (Nummer et og to fra de to puljer i nedrykningsspillet)

Nummer et fra pulje 1 møder nummer to fra pulje 2 ude og hjemme. Nummer et fra pulje 2 møder på samme måde nummer to fra pulje 1. De to tabere har spillet færdig og slutter på 9- og 10. pladsen.

Vinderne af de to opgør mødes ude og hjemme, og den samlede taber slutter på 8. pladsen. Vinderen slutter på 7. pladsen og dyster i én kamp på udebane mod nummer tre eller fire fra mesterskabsspillet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nedrykningsplayoff (Nummer tre og fire fra de to puljer kvalifikationsspillet)

Nummer tre fra pulje 1 møder nummer fire fra pulje 2 ude og hjemme. Nummer tre fra pulje 2 møder på samme måde nummer fire fra pulje 1.

Vinderne af de to opgør mødes ude og hjemme, og den samlede vinder slutter på 11. pladsen, mens taberne slutter som nummer 12, og derfor spiller de ude og hjemme mod nummer tre fra 1. division om at blive i Superligaen.

Taberne mødes ude og hjemme, og den samlede taber slutter som nummer 14 og rykker ned i 1. division. Vinderen spiller ude og hjemme mod nummer to fra 1. division om at blive i Superligaen.

mikael@bold.dk


Foto: Getty Images

55 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0