Brian Riemer var at finde på MCH Arena mandag aften, da FC Midtjylland tog imod FC Nordsjælland.
Han så en kamp, hvor der virkelig kom gang i den i anden halvleg, der endte 2-2.
Landstræneren var der ikke bare for at nyde fodbolden.
Det var en landstræner på arbejde, og i pausen stillede han op til interview med TV 2 og fortalte, hvem øjnene især kiggede på.
Her skulle Victor Bak særligt ses an efter sin skade.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, for Midtjylland, at Victor Bak er en spiller, der er kommet tilbage fra skade. Hvor står han henne nu? Er det en spiller, der kan hjælpe os i de her kampe? Også nu, hvor Nicolas Nartey er ude med en skade, der holder ham ude af vores samling, siger Riemer til TV 2.
Victor Bak har været udtaget til landsholdet før, men endnu ikke fået debut.
Nogle, der har fået debut på landsholdet, kiggede Riemer også efter.
- Billing er oplagt på midtbanen. Er det ham, der skal være med til at løse den opgave? Og så har vi selvfølgelig Rasmus Nissen Kristensen som et lidt mere sikkert kort, men det er også rart for mig at se ham live.
Landsholdets næste kamp er i Norge den 24. september

Hvor er linjen, dommer?
Ugens Suppe | Afsnit 8Hvor er dommerlinjen i Superligaen? I ugens afsnit af Ugens Suppe kigger vi på, hvordan oplevelsen kan løftes for alle aktører, og hvor nogle af problemerne omkring dommergerningen ligger.
Læs mere
FC Midtjylland
FC Nordsjælland
3F Superliga
Danmark





























