2022-06-19 17:48:01

PC efter tre gange FCK-guld: Fremtiden er lys

Sportsdirektør i FC København, Peter Christiansen, er meget tilfreds med, at klubben hentede mesterskaber i Superligaen, U19- og U17-ligaerne. Fremtiden er lys, siger han.  

Artiklen fortsætter efter annoncen

2021/2022-sæsonen var rigtig fin for FC København.  

Som den første danske klub nogensinde vandt de både 3F Superligaen, U19- og U17-ligaerne, og det er sportsdirektør i FC København, Peter Christiansen, rigtig godt tilfreds med.  

Han mener, at fremtiden ser lys ud for den københavnske klub.  

- Det er et par store pokaler, der kommer i skabet først og fremmest. Det er selvfølgelig unikt. Det er noget, som ikke er gjort før i Danmark. Det fortæller, at vi er et godt sted og på den rigtige rejse i forhold til det arbejde, der bliver lavet dagligt.  

- Vi må bare sige, at kvaliteten er utrolig stor. Jeg var også heldig at kunne bruge to dage i Frankrig med U17-gruppen for 10-12 dage siden og se, hvad for et niveau de næste har.  

- Der må jeg bare sige, at i den konkurrence mod nogle af de bedste talentudviklingsmiljøer i Europa fremstod vi rigtig flot på spillestil og individuelle kompetencer. Fremtiden er lys, siger han blandt andet til klubbens egen hjemmeside.  

FCK starter deres titelforsvar op i Superligaen den 17 juli, når de møder AC Horsens hjemme i Parken.  

16 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0