En følelsesladet afsked.
Det var, hvad Peter Ankersen oplevede i Parken fredag aften, hvor han efter 2-1-sejren over Randers sagde endegyldigt farvel til FC København.
Men nu har den erfarne back allerede sin fremtid på plads.
Ifølge Bolds oplysninger har den tidligere landsholdsspiller således skrevet under på en toårig aftale med FC Nordsjælland. Tipsbladet skrev tidligere lørdag, at Ankersen var på plads i Farum-klubben.
Allerede onsdag kunne Bold beskrive, hvordan FC Nordsjælland havde set sig særdeles lune på den 33-årige back, der forud for mesterskabsspillet fik beskeden om, at hans aftale ikke vil blive forlænget i FCK.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nu er aftalen endegyldigt på plads, der betyder, at han i næste sæson også vil være at finde i Superligaen, men nu vil trække en rød trøje over hovedet.
Peter Ankersen nåede hele 286 kampe for FC København og er til dato den spiller i klubbens historie med flest assists.
Efter fredagens farvel blev Ankersen spurgt ind til rygterne om FCN, men det havde han tilsyneladende ikke selv hørt noget om. Læs mere om det lige her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


FC København
FC Nordsjælland
3F Superliga
































