Ivan Poulsen er begyndt på et nyt kapitel.
Den 39-årige fynbo har med en enkel undtagelse været i OB siden 2013, men nu er teltpløkkene blevet revet op.
Poulsen er blevet ansat som cheftræner i Hødd, der spiller i den næstbedste norske række. Det er en opgave, han ser frem til.
Det fortæller han i et interview med Bold.
- Det var et naturligt næste skridt for mig som træner.
- Muligheden fra Hødd opstod, og jeg synes, det er en god klub og en god platform for mig. Det var passende, synes jeg.
- Der er en by med historie for industrielt og hårdt arbejde. Sammenhold og teamspirit betyder meget, og det er meget af det samme, som jeg har været vant til i OB.
- Klubben vil selvfølgelig gerne forbedre sig sportsligt, samtidig med unge og lokale spillere skal udvikles.
- Så igen den samme opgave, som jeg har været vant til, siger han.
Poulsen har fået hjælp af klubben til at lande i en lejlighed, der allerede er møbleret. På den måde kan han fra start fokusere fuldt ud på opgaven.
- Ligaen starter først den første weekend i april, så var jo mere eller mindre tre måneders preseason, og det vender jeg til at være en fordel.
- Det er alletiders mulighed for at præge fodboldholdet, inden vi skal ud at spille om point.
- Og det skal jeg jo bruge til at se, om vi kan skabe en tydelig spillestil, så spillerne ved, hvad vi skal.
- De første par uger kommer vi til at blive klogere på spillernes fysiske tilstand, og så skal vi lægge på med intensitet og tempo, lyder det.
Farvel til OB
Et ja til Hødd, der sluttede på tiendepladsen i sidste sæson, betyder også et farvel til OB, hvor han senest var cheftræner for U19-holdet.
En klub der i høj grad har været med til at forme Poulsen som træner.
- OB har selvfølgelig haft en stor betydning, og jeg har haft mange gode spillere og kollegaer.
- Jeg er også selv fra Odense, og derfor har det været en ekstra fornøjelse at få lov til at arbejde med de bedste spillere på Fyn.
- Det har været en værdifuld tid, fortæller han.
Da OB annoncerede nyheden, blev der samtidig sendt en masse rosende ord mod Poulsen.
Det er han naturligvis glad for.
- Jeg sætter pris på de positive ord og vendinger, men jeg har også brugt mange timer og gjort mig umage.
- Så samtidig ville det da også være ærgerligt, hvis der ikke kom noget. Ej, jeg sætter selvfølgelig stor pris på det, siger han afslutningsvis med et smil.
Ivan Poulsen har underskrevet en aftale, der løber frem til udgangen af 2027.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

OB
Hødd
3F Superliga
































