2022-10-02 17:57:05

Purung målmand fik debut for Silkeborg: Det er kæmpestort

17-årige Aske Andresen fik søndag debut for Silkeborg IF og blev den yngste målmand i Superligaens historie.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 11. runde

FT

SIF

2 - 1

ACH

37'
1 0
Kasper Kusk
Mål
50'
2 0
Nicklas Helenius
Mål
69'
2 1
Anders K. Jacobsen
Mål

17-årige Aske Andresen blev den yngste målmand nogensinde i 3F Superligaens historie, da Silkeborg IF søndag vandt 2-1 over AC Horsens i Superligaen.

Silkeborgensernes førstemålmand Nicolai Larsen blev skadet kort før pausen, og derfor var cheftræner Kent Nielsen nødsaget til at sætte teenageren på banen.

Debutanten er lykkelig over, at han fik chancen, selv om det kom som en stor overraskelse.

- Det er klasse. Det var ikke lige det, jeg havde forventet, da jeg stod op i morges, men det endte med at blive en fremragende søndag i min verden.

- Det er kæmpestort at debutere, og jeg har kæmpet for det, lige siden jeg startede til fodbold, da jeg var fem år gammel, siger Andresen.

Inden dagens kamp stod AaB's Theo Sander for rekorden, eftersom han tidligere på sæsonen fik debut mod Randers FC i en alder af 17 år og 232 dage.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Purung målmand fik debut for Silkeborg: Det er kæmpestort
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Aske Andresen er dog 150 dage yngre end Theo Sander, hvorfor han nu kan tage titlen.

Han fortæller, at han var en smule nervøs, da han kom på banen, men det gik hurtigt over grundet tilskuernes opbakning fra lægterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg var nervøs oppe i hovedet, men fysisk havde kroppen det helt fint. Jeg skælvede ikke på kroppen, selv om jeg havde et dårligt udspark lige i starten, da jeg kom ind.

- Tilskuerne hjalp mig virkelig ved at stå og råbe mit navn, og jeg synes, det var fantastisk, siger Andresen.

Træner Kent Nielsen er imponeret over målmandens debut, men han var påpasselig med at tildele ham en alt for stor rolle i kampen.

- Der er en første gang for alle, og det var supergodt for ham at komme ind.

- Han skulle mest koncentrere sig om at spille det lidt længere spil, og jeg synes, at holdet var god til at hjælpe ham og dirigere lidt med ham, siger Kent Nielsen.

Horsens-træner Jens Berthel Askou lagde godt mærke til, at Silkeborg var nødsaget til at sætte en uprøvet målmand på banen, men lagde ikke fokus på det i sin pausetale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi fokuserede på, at vi skulle lægge mere tryk på deres felt, og så er det ligegyldigt, hvem de spillede med.

- Vi forsøgte at stresse dem, når vi havde bolden, og selvfølgelig blev det lidt lettere, fordi han er så ung og uden den store erfaring, siger Askou.

Søndagens resultat betyder, at Silkeborg sidder på fjerdepladsen i Superligaen med 19 point, mens Horsens ligger på syvendepladsen med 14 point.

/ritzau/

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 11. runde

FT

SIF

2 - 1

ACH

37'
1 0
Kasper Kusk
Mål
50'
2 0
Nicklas Helenius
Mål
69'
2 1
Anders K. Jacobsen
Mål

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0