Tidligere på sommeren blev Benjamin Clemmensen belønnet med en treårig fuldtidskontrakt i Randers FC.
Nu skal den 19-årige forsvarsspiller dog prøve kræfter med NordicBet Ligaen, hvor Vendsyssel mandag har købt ham fri.
Det betyder dog ikke et definitivt farvel til kronjyderne. Til klubbens hjemmeside fortæller sportsdirektør Søren Pedersen nemlig, at man har sikret sig en tilbagekøbsklausul.
- Clemme er en af vores akademispillere, som har gjort det godt og har bevist sit værd. Han har tidligere været med på træningslejr med A-truppen, hvor han gjorde en rigtig god figur.
- Han er en dygtig forsvarsspiller, men det er vigtig for hans videre udvikling at få kampminutter på et højt niveau. Desværre er vejen til spilletid længere her, så det er positivt for Benjamin at finde et sted, hvor han kan få flere minutter på banen, da han besidder et stort potentiale.
- I hans kommende tid i Vendsyssel kan vi samtidig følge ham og hans udvikling, da vi også har en tilbagekøbsklausul vi kan gøre brug af, fortæller han.
Benjamin Clemmensen har sat sin underskrift på en aftale frem til sommeren 2027 i Vendsyssel.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Randers FC
Vendsyssel FF
3F Superliga




































