3F Superliga -Raphael Canut klar til EM: Drømmer om guld
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
2026-05-23 16:05:00
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Raphael Canut klar til EM: Drømmer om guld

Raphael Canut har store ambitioner på U17-landsholdets vegne. Brøndbys stortalent drømmer således om EM-guld, fortæller han til Bold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i U17-lejren
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U17 - 1. runde

FT

MOU

1 - 2

DU1

Det har været nogle vilde måneder for Raphael Canut. 

For bare et halvt års tid siden spillede han på Brøndbys U17-mandskab, men i Superligaens mesterskabsspil er den 17-årige stopper blevet kastet direkte for løverne. 

Det er således blevet til seks optrædener på førsteholdet for stortalentet, som nu står over for en helt anden slags udfordring.

Raphael Canut er nemlig en del af det danske U17-landshold, der søndag drager afsted til Estland for at spille EM. 

Lørdag formiddag satte Bold sig ned og fik en snak med Brøndby-talentet, som i den grad ser frem til at deltage ved slutrunden. 

- Det er helt vildt stort at være en del af det her. Det at skulle spille EM er en kæmpe drøm, der går i opfyldelse. Det er stort at repræsentere sit land. 

- Så bliver det også bare rigtig spændende at spille mod store nationer som Italien og Frankrig. 

- Det er helt vildt og en rigtig god måde at runde sæsonen af på, nu når der er sket så meget, indleder han. 

Drømmer stort
Canut og resten af de danske drenge er ud over de to sværvægternationer havnet i pulje med Montenegro.

Brøndby-talentet er sikker på, at man godt kan bide skeer med dem alle.

- Det bliver selvfølgelig nogle svære kampe mod nogle store modstandere, men jeg tror 100 procent på, at vi godt kan klare det. 

- Jeg er helt sikker på, at vi kommer til at levere noget, som vi kan kigge tilbage på og være stolte af.

Hvad er målet og ambitionen ved slutrunden?

- Vi har store ambitioner og drømmer om at vinde det hele. Men egentlig kommer vi bare til at tage én kamp ad gangen og prøve vores bedste. 

- Så må vi se, hvor langt det rækker, siger Raphael Canut.

249849
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Med sine seks Superliga-optrædener er den fysisk stærke Brøndby-stopper utvivlsomt én af dem med mest erfaring i U17-truppen.

Den vil han forsøge at dele ud af, fortæller han videre.

- Jeg vil selvfølgelig rigtig gerne tage et stort ansvar - både på og uden for banen. 

- Jeg vil gerne prøve at løfte holdet og dele ud af noget af den erfaring, som jeg har fået ved at spille senior, fortæller han til Bold.

Raphael Canut og co. lægger tirsdag aften ud med at møde Montenegro, hvorefter Frankrig venter på fredag.

Sidste opgør mod italienerne spilles mandag klokken 13:30. 

Podcast Cover

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!

Drømmeklubben | Afsnit 5

Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.

Læs mere
-34:53

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U17 - 1. runde

FT

MOU

1 - 2

DU1

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce