2022-10-02 21:18:41

Rösler: Håber ikke VAR-dommer er fra Kbh. - VAR er en joke

Uwe Rösler kalder VAR for en joke efter 0-1-nederlaget til FC København, og han udtaler, at han ikke håber, at dommeren i VAR-vognen kommer fra København. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 11. runde

FT

FCK

1 - 0

AGF

81'
1 0
Lukas Lerager
Mål

- Jeg håber ikke, at han kommer fra København. 

Sådan lød ordene fra AGF-cheftræner, Uwe Rösler, efter nederlaget i Parken til FC København på 0-1 om dommeren, der sad i VAR-vognen under kampen. 

Situationen, Rösler var utilfreds med, lå cirka 20 sekunder forud for FCK's afgørende mål af Lukas Lerager, da selvsamme Lerager øjensynligt lavede et frispark på AGF's Sigurd Haugen. 

Efter kampen var det derfor store ord, som AGF-træneren talte med om målet, FCK scorede. 

- Vi er dybt frustrerede situationen. Alle i omklædningsrummet. Vi investerede så meget. Vi gav dem en rigtig god kamp, hvor vi var det bedste hold i første halvleg. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Rösler: Håber ikke VAR-dommer er fra Kbh. - VAR er en joke
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Vi er dybt frustrerede over, at folk, der sidder i et VAR-rum, hvor man har fem, seks, syv gentagelser, og vi har set den én gang og siger, at det var en fejl på Haugen. 

- Nu ser vi den også på fjernsyn efterfølgende - det andet ben (fra Lerager, red.) kom op på hans skinneben. Tydeligt frispark og den samme spiller scorer målet sekunder senere. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De ser den mere end fem-seks gange, og de kommer seriøst til den beslutning, at det ikke var en fejl? Det er en joke. Det er en joke. Det her er grunden til, at vi ikke har brug for VAR efter min mening. 

Rösler fortalte videre, at han bedre ville kunne acceptere en sådan beslutning fra dommeren, hvis den kun blev set efter en gang. 

Snakkede du med dommeren efter kampen?

- Nej, det var der ingen grund til. Det har ikke noget at gøre med dommerne (på banen, red.), de tjekkede situationen, og det hele skete i samme situation som målet. 

- Det er noget, der sidder et eller andet sted og tager beslutninger. Jeg håber ikke, at han kommer fra København. 

Hvad mener du med det?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg mener ikke noget med det. 

Du kan se hele interviewet med den rasende AGF-træner øverst i artiklen. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 11. runde

FT

FCK

1 - 0

AGF

81'
1 0
Lukas Lerager
Mål

70 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0