Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.
Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.
Liverpool overvejer Brighton-profil hvis Fabinho og Henderson smutter
Liverpools Jordan Henderson og Fabinho er begge sat i forbindelse med et skifte til Saudi-Arabien, og Merseyside-klubben skal derfor højst sandsynligt have minimum én ny mand til midtbanen denne sommer.
Talksport skriver, at Liverpool lurer på Brighton-profilen Moises Caicedo, som Chelsea også har kastet deres kærlighed på.
Det er dog kun, hvis Liverpool mister de to midtbanemænd til Saudi-Arabien, at Caicedo kan komme i spil.
Brighton menes at ville have minimum 100 millioner pund for 21-årige Caicedo, der er en markant profil hos Brighton.
Foruden 53 kampe for Brighton står Caicedo trods sin unge alder noteret for hele 32 landskampe for Ecuador.
AGF er interesseret i Leipzig-stopper
AGF har solgt Yann Bisseck, og nu skal der nok hentes en erstatning ind.
En ny AGF-stopper kunne måske være Frederik Jäkel fra RB Leipzig.
Det skriver det tyske mediet RBlive.
I øjeblikket er den 22-årige stopper skadet med et knæproblem, og selv om det kunne bremse en mulig transfer, skulle der være flere klubber, der er interesseret i ham.
Her bliver AGF nævnt sammen med klubber som Hannover, Bochum, Werder Bremen, Darmstadt, Heidenheim og FC Basel.
Frederik Jäkel har de seneste tre sæsoner været udlejet til belgiske Oostende og Arminia Bielefeld.
Artiklen fortsætter efter billedet

Leipzig-stopperen har aldrig fået debut i Bundesligaen, men han står noteret for 27 kampe for Bielefeld og 43 opgør for Oostende.
Las Palmas vil hente Kaba
FC Midtjylland-angriberen Sory Kaba skal måske en tur sydpå.
Canarias7 skriver i hvert fald, at Las Palmas har den målfarlige angriber på radaren.
Ifølge mediet er Las Palmas klar til at byde omkring en million euro for Kaba, hvilket svar til 7,5 millioner kroner.
På den anden side skulle FCM kræve to millioner euro, men La Liga-oprykkerne er alligevel optimistiske, da Kaba kun har et år tilbage af sin kontrakt, forlyder det.
Den 27-årige angriber har haft blandet succes i Danmark, men for Cardiff scorede han otte mål i 17 kampe i foråret.
Tidligere har FCM-sportschef Svend Graversen slået fast, at det er planen, at han skal sælges i det nuværende transfervindue.
Kaba har tidligere optrådt i spansk fodbold, da han har tørnet ud for Elche.
Skal United og PSG slås om Højlund?
Rasmus Højlund har længet været rygtet til Manchester United.
Nu har Fabrizio Romano opdateret om den danske angribers situation, og her kan transferjournalisten erfare, at Højlund fortsat er højt på ønskelisten i den engelske klub.
Derudover skriver han, at United endnu ikke har sendt et officielt bud, da klubbens førsteprioritet er at hente en ny målmand.
Romano skriver dog også, at PSG har meldt sig ind i kampen om 20-årige Højlund, da den franske klub angivelig har forhørt sig om Atalanta-spilleren.
I den forgangne sæson blev det til 34 kampe for Atalanta med ti scoringer til følge for Højlund, der også stor noteret for seks mål i seks landskampe for Danmark.
Told Rasmus Højlund remains on top of Manchester United list as new striker 🇩🇰Personal terms, never an issue as he’s very keen on the move.Man United never sent any official bid yet — just talks on club/player side as priority is new GK.⚠️ PSG also inquiried about Højlund. pic.twitter.com/hJrTjNNvJO
— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) July 12, 2023
Storklubber overvejer bud på Lindstrøm
Jesper Lindstrøm er en eftertragtet herre.
Den tidligere Brøndby-spiller har imponeret i Frankfurt, og derfor er flere storklubber efter ham.
Det skriver Bild, som mener at vide, at der er tale om Newcastle, Napoli og Milan.
Interessen skulle være så stor, at alle klubber overvejer at smide et bud afsted på danskeren, der har scoret 14 mål på 77 kampe i det tyske.
Lindstrøms kontrakt med Frankfurt gælder frem til sommeren 2026.
Skal Origi og Gerrard genforenes?
Steven Gerrard er blevet træner i saudiarabiske Al-Ettifaq.
Her skal han hjælpe holdet med at få succes, og det kan være, at han snart bliver genforenet med en tidligere medspiller.
Den belgiske transferjournalist Sacha Tavolieri skriver i hvert fald, at Gerrard har udpeget Divock Origi som en mulig forstærkning.
Den saudiarabiske klub skulle angiveligt have forsøgt at tage kontakt til den belgiske angriber, for at høre om han er frisk på et skifte.
AC Milan vil gerne af med angriberen, forlyder det.
Origi har kun scoret to mål i 36 kampe for den italienske klub. For Liverpool blev det til 41 scoringer i 175 opgør.
Anderlecht har kontaktet Mads Hermansen
Anderlecht er ved at udvikle sig til lidt af en dansker-klub.
Det er ikke længe siden, at Kasper Dolberg blev hentet dertil af klubbens danske fodbolddirektør Jesper Fredberg.
Fredberg har nu øjnene skarpt rettet mod en anden dansker - nemlig Mads Hermansen fra Brøndby.
Den belgiske journalist Sasha Tavoleiri skriver på Twitter, at Anderlecht har henvendt sig til Hermansen, da man er på jagt efter en ny målmand.
Journalisten skriver, at Hermansen er interesseret i Anderlecht-projektet, men at han ikke er den eneste målmand, man kigger på.
Nikolai Baden jagtes af Hammarby
En dansker kan angiveligt være på vej til den svenske klub Hammarby.
23-årige Nikolai Baden er lige nu udlejet fra Vitesse til Ferencvaros, men nu kan han være på vej videre.
Det svenske medie Tuttosvenskan skriver, at Hammarby jagter den danske angriber.
Mediet skriver, at Nikolai Baden også har interesse fra Bundesligaen, men at den svenske klub er meget opsatte på at hente ham.
Anderlecht, Viborg og FCK interesseret i Lonwijk
Justin Lonwijk skiftede i efteråret væk fra Viborg FF i en rekordhandel for den danske klub, da hollænderen kostede omkring 15 millioner kroner.
Nu kan han måske være på vej tilbage.
Det ukrainske medie Zoryal Londonsk skriver i hvert fald, at flere klubber er interesseret i at leje den hollandske midtbanespiller.
I Danmark er Viborg og FC København angiveligt interesserede i 23-årige Lonwijk, mens Anderlecht bliver meldt som den klub, som er mest interesseret.
Hollænderen vil i Anderlecht kunne blive genforenet med Jesper Fredberg, der er fodbolddirektør i den belgiske klub.
Siden skiftet til Dynamo Kiev har Lonwijk spillet 18 kampe og scoret et mål.
I Viborg-trøjen blev det til 60 optrædener med otte mål og syv assists til følge.
EXCLJustin Lonwijk is garnering interest from clubs across Europe Anderlecht are currently showing the heaviest interest in the Dynamo Kyiv midfielder FC Copenhagen & former club Viborg are also showing interest.He’s currently only being considered for a loan (not perm) pic.twitter.com/qOEQFJzaUz
— Zorya Londonsk (@ZoryaLondonsk) July 9, 2023
Sidste uges rygter
Gytkjær meldes på radaren i ny italiensk klub
Christian Gytkjær har forladt Monza denne sommer efter tre år i den italienske klub.
Fremtiden kan dog stadig byde på bold i støvlelandet.
Den italienske avis, La Gazzetta del Mezzogiorno, beretter nemlig om interesse fra Serie B-klubben Bari.
Flere italienske medier melder på samme tid, at klubber som Venezia og Como også holder øje med den 33-årige dansker.
Den tidligere Lyngby-spiller nåede 86 kampe for Monza, hvori han scorede 22 mål.
Randers jagter ghaneser i estisk fodbold
Randers FC har angiveligt set sig lun på ghanesiske Ernest Agyiri.
Det skriver det estiske medie, TV3.
Den 25-årige kantspiller har været brandvarm for sin estiske klub i indeværende sæson, hvor han står noteret for otte mål og otte assists i 19 kampe.
Ernest Agyiri er et produkt af Right to Dream-akademiet i Ghana, og har blandt andet været forbi Manchester Citys ungdomsafdeling.
Han har kontraktudløb med FCI Levadia om seks måneder.
Feyenoord vil hente Isaksen
Gustav Isaksen er rygtet til AC Milan, men nu er der en stor hollandsk klub, der også har FC Midtjylland-stjernen på radaren.
Feyenoord-mediet 1908.nl erfarer i hvert fald, at de hollandske mestre er interesseret i Isaksen.
Mediet skriver, at interessen er konkret, selv om der endnu ikke er faldet et bud. Feyenoord-ledelsen håber dog, at en handel kan lade sig gøre, forlyder det.
Feyenoord og FC Midtjylland mødte hinanden i Europa League i den seneste sæson, og her skulle Arne Slot angiveligt have forelsket sig i kantspilleren.
Isaksen nærmer sig AC Milan-skifte
Gustav Isaksen har angiveligt fået fremtiden på plads.
I juni kunne Gazzetta dello Sport berette om interesse fra den italienske storklub AC Milan, og ifølge Daniele Longo, der er journalist på Calciomercato.com, er man nu blevet enig med FC Midtjylland om en transfer af den 22-årige kantspiller.
En endelig afgørelse skulle falde på plads i løbet af de næste par dage.
FC Midtjylland-spilleren blev i den forgangne sæson topscorer i 3F Superligaen.
Han har i alt scoret 33 mål og lavet 18 assists i 136 kampe for midtjyderne.
Liverpool har budt på Mbappé
Kylian Mbappés fremtid i PSG er oppe i luften.
Den franske superstjerne har kontrakt med PSG frem til sommeren 2024, men han vil ikke forlænge. Omvendt vil PSG ikke lade ham smutte på en fri transfer om et år.
Derfor har der været spekuleret i et skifte til Real Madrid, men nu forlyder det, at Liverpool har meldt sig på banen.
Ifølge Edu Aguirre har Liverpool budt 200 millioner euro, hvilket svarer til knap 1,5 milliarder kroner.
Om Rygtetid: Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle. |

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
FC Midtjylland
FC København
Brøndby IF
PSG
Dynamo Kyiv
Manchester United
Vitesse
Eintracht Frankfurt
Anderlecht
Viborg FF
Ferencvaros
Al-Ettifaq
RB Leipzig
Las Palmas
Atalanta
AC Milan
SSC Napoli
Hammarby
3F Superliga


































