Rygtetid er Bolds transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.
Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.
Sheffield United har Billing på blokken
Philip Billing virker langt fra fast spilletid i Bournemouth.
Den danske midtbanespiller fik seks minutter i klubbens Premier League-åbner, mens han slet ikke var i truppen, da de i weekenden tabte til Newcastle.
Løsningen på problemet kan være Sheffield United.
Ifølge journalisten Alan Nixon, der blandt andet arbejder for The Sun, har Championship-klubben et godt øje til Billing.
De skulle angiveligt være klar på at hente ham sent i vinduet, men historien melder ikke, om Billing selv er klar på ideen.
Den danske midtbanespiller har tørnet ud for Bournemouth siden 2019. Han står noteret for 192 kampe for The Cherries.
Rizespor vil have Ohi Omoijuanfo
Ohi Omoijuanfo er et af de navne, der kan være på vej videre fra Brøndby.
Molde er tidligere kædet sammen med nordmanden, og nu er der en ny klub på banen. Ifølge lokalmediet Rizeninsesi jagter Rizespor Ohi Omoijuanfos signatur.
Mediet skriver, Süper Lig-klubben håber på at lykkes med en hurtig handel, da det er kommet dem for øre, at Ohi er røget ned i Brøndby-hierarkiet.
Det er nordmanden selvsagt ikke tilfreds med, hvilket du kan læse mere om her.
Artiklen fortsætter efter billedet

30-årige Ohi Omoijuanfo har spillet 66 kampe med 25 mål til følge for Brøndby. Han har udløb i juli næste år.
Liverpool forbereder Branthwaite-bud
Evertons Jarrad Branthwaite er blevet kædet sammen med Manchester United det meste af sommeren.
Nu kan han et endnu mere 'forbudt' skifte være under opsejling.
Ifølge mediet Daily Express er Liverpool i gang med at forberede et noget overraskende bud på Branthwaite.
Mediet melder intet om hverken størrelsen på buddet, eller hvad Everton eller Brantwaite synes om ideen.
Den 22-årige stopper har tre år tilbage af sin aftale med klubben fra den blå side af Merseyside.
Liverpool lurer på Daniel Svensson
FC Nordsjælland-backen Daniel Svensson er i Liverpools søgelys.
Det erfarer FootballTransfers.
Mediet mener at vide, at Premier League-klubben har fulgt den 22-årige svensker tæt gennem de seneste måneder.
Det tilføjes desuden, at Liverpool er meget imponeret over de ting, de ser fra Svensson, der hos FCN flekser mellem rollen som back og midtbanespiller.
Og netop svenskerens evne til at være fleksibel i forhold til positionering skulle være hovedårsagen til, at Liverpool finder ham interessant.
FotballTransfers berettet intet om, hvorvidt Liverpool har rettet henvendelse til FCN i forhold til en potentiel transfer.
Daniel Svensson har kontrakt med FCN til 2027.
Arsenal vil byde stort på Ademola Lookman
Ademola Lookman kan være på vej tilbage til England.
Ifølge mediet Sportitalia pønser Arsenal på at sende et stort bud til Bergamo for at sikre sig offensivspilleren.
373 mio. kroner samt forsvarsspilleren Jakub Kiwior skulle Arsenal være klar til at sende til Atalanta.
26-årige Lookman har to år tilbage af sin aftale med Serie A-klubben. Han har tidligere tørnet ud for blandt andre Leipzig, Fulham og Everton.
Belgiske klubber kigger på Sonne
Det er ingen hemmelighed, at Oliver Sonne efter tre år i Søhøjlandet søger andre græsgange.
Nu sættes han i forbindelse med et skifte til flere af de største klubber i Belgien.
Den peruvianske journalist Isaac Montoya Chirieleison melder, at klubber som Anderlecht, Gent og Brugge alle holder øje med højrebacken.
23-årige Sonne har to år tilbage af sin aftale med Silkeborg, som han har spillet 102 kampe for.
Han står noteret for fem landskampe for Peru.
Chelsea holder øje med Sancho
Jadon Sanchos forsoning med Manchester United og manager Erik ten Hag kan have været en kort fornøjelse.
Efter sit brændte straffespark i Community Shield mod Manchester City blev Jadon Sancho udeladt af truppen mod Fulham, men det skulle eftersigende have været på grund af en infektion i øret.
Det har dog imidlertid ikke sat en stopper for rygter om et muligt exit i United for Sancho, hvor PSG længe har været meldt som den varmeste kandidat.
Nu skriver The Athletic dog så, at en ny klub kunne være på vej ind i kampen om Jadon Sancho.
De mener nemlig at vide, at folk i United forventer at høre fra Chelsea inden længe, som angiveligt skulle have set sig lune på englænderen, som kan gå for omkring 40 millioner pund.
Wolves har udset sig Thomas Franks stjerne
Wolverhampton har solgt Pedro Neto.
Derfor er de på jagt efter en erstatning, og i den forbindelse skulle de have udset sig en erstatning i Brentford.
Football Insider skriver, at Gary O'Neil og co. er lune på Yoane Wissa.
Offensivspilleren har udviklet sig til en stor profil for Thomas Franks mandskab, som nok derfor vil gøre meget for at holde på ham.
Specielt når Ivan Toney med stor sandsynlighed er på vej væk fra klubben.
27-årige Yoane Wissa har kontrakt med Brentford frem til sommeren 2026.
Villarreal overvejer gratis Wojciech Szczesny
Efter syv i år Juventus står Wojciech Szczesny uden klub.
Det kan dog hurtigt ændre sig.
Ifølge det spanske medie Cadena SER kigger Villarreal på muligheden for at indlemme den polske målmand i truppen.
La Liga-klubben sendte for nylig Filip Jørgensen til Chelsea, hvorfor de er på udkig efter en ny målmand.
Tidligere Hobro-stopper kan vende tilbage til PL
Anel Ahmedhodzic kan være på vej til Premier League.
Den tidligere Hobro-spiller, som i sidste sæson rykkede ud af Premier League med Sheffield United, har i hvert fald interesse fra Wolverhampton.
Det skriver Football Insider.
Den bosniske landsholdsspiller skulle være højt på Wolverhamptons ønskeliste.
Han anses som en ideel erstatning for Max Kilman, der er blevet solgt til West Ham.
Mediet melder faktisk, at Wolves allerede skulle være klar til at byde på forsvarsspilleren.
Tiden må så vise, om Sheffield United kan overbevises til et salg.
25-årige Ahmedhodzic har kontrakt til sommeren 2026.
Sidste uges rygter:
Oliver Christensen er færdig i Fiorentina
Gribben fra Kerteminde er fri til at flyve væk fra Firenze.
Sådan skriver transferjournalisten Nicolo Schira på det sociale medie X.
Denne sommer har Fiorentina forstærket målmandspositionen med David De Gea, hvilket har skubbet danske Oliver Christensen længere tilbage i forhold til spilletid.
Nu forlyder det altså, at Christensen slet ikke indgår i Fiorentinas planer, og derfor forsøger klubben at sælge ham. Der er ingen meldinger om konkret interesse.
25-årige Christensen har ifølge Transfermarkt kontrakt til sommeren 2028.
United vil slippe Eriksen billigt
Der er stor chance for, at Christian Eriksen forlader Manchester United.
Det skriver Football Insider.
Ifølge mediet fosøger United at slippe af med Eriksens høje løn, og derfor vil man lade den danske landsholdsstjerne gå billigt.
Eriksen er blevet fortalt af klubben, at han er fri til at finde en ny arbejdsgiver i løbet af transfervinduet, lyder det.
Der bliver ikke nævnt noget om mulige bejlere eller en konkret pris.
RRygtetid er Bolds transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle. |

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
FC Nordsjælland
Wolverhampton
Liverpool
Sheffield United
Brentford
Club Brugge
Anderlecht
Gent
Villarreal
3F Superliga































