Overlevelseskampen ser svær ud for Vejle Boldklub.
Efter et knusende 4-0-nederlag hjemme til Silkeborg var der ikke meget at fejre for Steffen Kielstrups tropper, som mente, at næste kamp bliver altafgørende for Vejles overlevelse.
Silkeborg derimod kunne fejre deres anden 4-0-sejr i træk, og formstærke Younes Bakiz satte efter kampen ord på endnu en magtdemonstration.
- To gange fire nul i træk – det oplever man ikke ofte som fodboldspiller.
- Jeg har følelsen af, at vi kunne have skruet mere op og scoret flere mål, fortalte Younes Bakiz til Bold og resten af den fremmødte presse.
Younes Bakiz er særdeles formstærk, og mod Vejle både scorede og assisterede han. Hans tiende sæsonscoring og ottende oplæg. Alligevel kunne Bakiz godt træde to skridt tilbage efter kampen og sende et par medfølende ord til Vejle, som står i en svær position.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Al respekt til Vejle fra min side.
- Jeg har selv stået i den situation med AaB, og det var ikke en sjov følelse.
Bakiz var en del af et AaB-mandskab, som for første gang i klubbens historie måtte en tur ned i NordicBet Ligaen.
Vejle står i en genkendelig kamp om overlevelse, som de fortsætter mandag d. 28. april mod netop AaB i et skæbnesvangert opgør.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
Vejle Boldklub
3F Superliga





































