



Parken dannede mandag rammen for sidste opgør i Superligaens runde 14.
FC København fik besøg af Silkeborg IF, der i sine seneste seks Superliga-opgør havde spillet uafgjort.
Mandag kunne Kent Nielsens tropper sætte sig alene på rekorden for flest uafgjorte kampe i træk, men Andreas Cornelius var ikke indstillet på, at det skulle ske.
FCK-angriberen scorede nemlig sæsonens hurtigste mål, da han satte hovedet på et indlæg efter et minut og 21 sekunder.
Rasmus Thelander havde forinden sendt en risikabel aflevering afsted, som Giorgi Gocholeishvili opsnappede, inden backen sendte bolden ind til Cornelius.
Efterfølgende kom FCK frem til flere store muligheder.
Artiklen fortsætter efter billedet

Blandt andet skød Andreas Cornelius bolden lige forbi stolpen, mens Mohamed Elyounoussi fejlede, da han forsøgte at loppe bolden over Nicolai Larsen.
Udover de misbrugte chancer fik Jacob Neestrup sandsynligvis også et par panderynker, da brasilianske Robert måtte udgå med en skade i slutningen af første halvleg.
Panderynkerne blev sandsynligvis endnu større lige før pausen. Her blev Younes Bakiz nedlagt af Kevin Diks inde i feltet, hvorefter dommeren pegede på pletten.
Efterfølgende var Tonni Adamsen sikkerheden selv, hvilket betød, at alt var lige efter første halvleg.
FCK væltede i chancer
I anden halvleg dominerede FCK stort, men bolden ville ikke ind i målet.
Først var Mohamed Elyounoussi fri med Nicolai Larsen, der diskede op med en meget stor redning
Senere smadrede Cornelius bolden over mål, mens Viktor Claesson også ramte underkanten af overliggeren.
Silkeborg var sjældent oppe i den anden ende og stod i lange perioder meget langt tilbage på banen.
Vildt til sidst
Selv om Kent Nielsens tropper kæmpede heroisk, så indkasserede mandsakbet kort før tid.
Jens Martin Gammelby hev fat i Viktor Claesson inde i feltet, og det takserede Jakob Kehlet til et straffespark, hvilket Silkeborg-spillerne var meget utilfredse over.
Kevin Diks fik chancen fra pletten, og backen svigtede ikke.
Efterfølgende forsøgte FCK at holde stand, mens Silkeborg prøvede på at presse på.
I nærmest sidste sekund fik gæsterne et hjørnespark, og bolden endte til sidst hos Alexander Simmelhack, der gjorde det onde ved sin tidligere arbejdsgiver.
Opgøret endte derfor 2-2, og Silkeborg er derfor nu indehaver af rekorden for flest uafgjorte kampe i streg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
Silkeborg IF
3F Superliga































