Simen Nordli bomber kasser ind.
Den norske Randers-profil scorede to gange mod Vejle søndag, og nu er offensivspilleren topscorer i 3F Superligaen med 11 mål efter 16 runder.
Selv om Nordli fortsat har sin landsholdsdebut til gode, er kantspilleren langt fra et ubeskrevet blad for Ståle Solbakken, der står i spidsen for Norge.
- Jeg kender ham meget godt. Han har spillet på hold med min søn i mange år i HamKam på juniorholdet, drengeholdet og på førsteholdet.
- Jeg har kendt ham, siden han blev født, fordi jeg har spillet sammen med hans far, siger Ståle Solbakken til Bold og henviser til Leif Nordli, der også spillede for HamKam.
Den norske landstræner fremhæver blandt andet Simen Nordlis målnæse.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Simen er bedst til det, som han viser i øjeblikket. Han er dygtig til at være i de rette positioner. Han har altid lavet mange mål, han er en god afslutter med begge ben, og han er god til at aflæse, hvor boldene havner henne i feltet.
- For mig er han først og fremmest en rigtig god afslutter med begge ben, og så har han en god målnæse, men han også arbejder hårdt, lyder det fra landstræneren.
Har du overvejet ham?
Norge har spillere som Antonio Nusa, Alexander Sørloth og Erling Haaland i truppen, og derfor er det ikke nemt at blive udtaget til landsholdet.
- Han er i en svær konkurrencesituation, men vi følger med. Jeg har haft en scout ude for at se Simen live, og vi har set meget på ham. Vi har fuld kontrol over hans situation.
Så der er en god chance for, at han kommer på landsholdet en dag?
- Det ved jeg ikke, for konkurrencen er hård. Jeg kan ikke love noget, men jeg kan sige, at vi følger med, siger Ståle Solbakken til Bold.
Landstræneren fortæller også, at han ikke har været i dialog med Simen Nordli den seneste tid.

Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
24-årige Nordli har tidligere spillet ungdomslandskampe for Norge.
Offensivspilleren står i alt noteret for 19 mål og syv oplæg i 59 kampe for Norge.
Tidligere har Randers-profilen spillet for klubber som Aalesund og HamKam.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Randers FC
3F Superliga
Norge





































