2022-10-06 12:44:57

Steffensen missede Superliga-skifte: Skulle lige sluges

Vendsyssel-profilen Lasse Steffensen var ganske tæt på et skifte til AC Horsens, som dog til sidst i stedet gik med Simon Makienok. Det fortæller han om her.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 12. runde

FT

HIL

2 - 0

VEN

I slutningen af sommerens transfervindue kunne bold.dk fortælle, at AC Horsens og Vendsyssel var i dialog om angriberen Lasse Steffensen.

Et skifte endte det ikke med, og derfor spiller 26-årige Steffensen stadig NordicBet Liga for vendelboerne i stedet for 3F Superliga i det østjyske.

- Jeg følte, at det var tæt på, men så valgte de en anden, og sådan er fodbold. Selvfølgelig skulle den lige sluges, men jeg synes egentlig, at jeg rimelig hurtigt fik lagt det bag mig, siger Lasse Steffensen til bold.dk.

I starten handlede det om, at klubberne ikke helt kunne blive enige, men til sidst kiggede Horsens andre vej.

- De fik mulighed for at hente Makienok, og så tog de den i stedet. Sådan er gamet. Det er deres beslutning, og det kan jeg ikke sige så meget til.

Jeg var klar

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Steffensen missede Superliga-skifte: Skulle lige sluges
Foto: Vendsyssel FF

Lasse Steffen lægger ikke skjul på, at han var klar til at tage et skridt op i sommer.

- Det var da det, jeg havde håbet på, men det er klart, at nu havde jeg haft nogle år i Vendsyssel, hvor jeg ikke spillede så meget, og så skiftede jeg position og har gjort det godt på toppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg føler mig godt tilpas som angriber, og så er det da dejligt, at mine præstationer har medført interesse, siger Steffensen, som har kontrakt til 2025 i Vendsyssel.

Han startede karrieren som forsvarsspiller, men blev for godt og vel et år siden rykket op som angriber, hvilket han været en stor succes.

Lasse Steffensen har ikke opgivet tanken om at tage et skridt op på et tidspunkt.

- Nej, jeg har da fået blod på tanden, men jeg står ikke og tripper for at komme væk. Selvfølgelig skal vi kigge på det, hvis der kommer et godt tilbud, men det er ikke sådan, at jeg står og banker på oppe på kontoret og siger, at nu skal jeg væk, fortæller Steffensen til bold.dk.

Den omskolede angriber har spillet i Vendsyssel siden 2019 og står i alt noteret for 21 mål i 71 kampe for klubben.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 12. runde

FT

HIL

2 - 0

VEN

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0