2022-09-22 17:11:16

Største handel nogensinde: Viborg sælger Lonwijk til Dynamo Kyiv

Viborg har netop meddelt, at man har solgt Justin Lonwijk til ukrainske Dynamo Kyiv. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Viborg har solgt en af klubbens helt store profiler. 

Hollandske Justin Lonwijk er blevet solgt til ukrainske Dynamo Kyiv. 

Det skriver Viborg på klubbens hjemmeside. 

Det ukrainske transfervindue er stadig åbent, og derfor skifter Justin Lonwijk med øjeblikkelig virkning. 

- Da vi hentede Justin hos FC Utrecht, var det en uprøvet spiller uden ret mange kampe på seniorniveau, men vi så et stort potentiale, og planen var, at han skulle udfolde det her og udvikle sig til at blive en profil hos os. 

- Det synes vi, at vi lykkedes med, og Justin har ikke kun været en profil for Viborg, men i hele 3F Superligaen. Vi er selvfølgelig ærgerlige over at miste en rigtig dygtig spiller, men samtidig er vi stolte over at udvikle spillere, som storklubber får øjnene op for, siger Viborgs sportschef Jesper Fredberg. 

Justin Lonwijk kom til Viborg i sommeren 2021, efter han havde været i klubben et halvt år på en lejeaftale. 

37 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0