- Jeg synes, at det var et rødt kort, og jeg synes, at de burde beskytte os lidt. Hvis jeg var gået 100 procent ind i den, ville mit ansigt være fucked.
Elias Olafsson er ikke i tvivl om, at Emmanuel Dennis burde være sendt tidligt i bad, efter Brøndby-angriberen kom flyvende med et højt løftet ben og var tæt på at stemple FCM-målmanden i ansigtet.
TV2 Sport fik efter kampen Jakob Sundberg i tale.
- Når vi summerer det op, så er det mest korrekte i den her situation - efter vores vurdering - et gult kort, siger dommeren.
- Når vi ser den i langsom, ser vi, at den reelle kontakt er mere med underbenet end med knopperne, og det er det, der gør, at vi bevæger os til gult i stedet for rødt kort.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mike Tullberg forstår intet af den beslutning.
- Der er klokkeklart rødt kort. Hvis man ikke får rødt kort for sådan en, ved jeg simpelthen ikke, hvornår der skal gives et rødt kort.
- Vi kan stå og snakke om dommerne, eller vi kan lade være. Jeg synes, at der er klokkeklart rødt kort, og så skal vi ikke bruge mere tid på det, sagde FCM-træneren til blandt andre Bold.
Se situationen i videoen til artiklen her.

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!
Drømmeklubben | Afsnit 5Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.
Læs mere
FC Midtjylland
Brøndby IF
3F Superliga



































