Brøndby råbte højt sidste efterår. Og det har nu givet udbytte.
Seks aftenkampe søndag kl. 20.00 sidste efterår skabte røre i fankredse og utilfredshed hos ledelsen på Vestegnen.
Nu er Superligaklubberne blevet enige om totalt at sløjfe søndag kl. 20.00 som et alternativt kamptidspunkt.
Hidtil er søndag kl. 20.00 blevet brugt, når det ikke har været muligt at spille mandagskampe på grund af landsholdssamlinger. Det kan også være fredagskampe, der må aflyses på grund af pokalkampe i midtugen.
Nu er det i stedet besluttet blandt klubberne, at det alternative kamptidspunkt skal være lørdag kl. 14.00, 16.00 eller kl. 18.00. Et alternativ er også søndag kl. 12.00.
Artiklen fortsætter efter billedet

De nye alternative spilletidspunkter kommer udelukkende i spil, hvis kampene ikke kan afvikles inden for de normale terminer som er fredag kl. 19.00, søndag kl. 14.00 (to kampe), søndag kl. 16.00 og søndag kl. 18.00 samt mandag kl. 19.00, kommer de alternative kamptidspunkter i spil.
Det er ikke overraskende, at beslutningen vækker glæde i Brøndby-lejren, hvor man har arbejdet for en permanent aflysning af søndag kl. 20.00 som kamptidspunkt.
- Det har været et meget stort ønske for os ikke at spille søndag kl. 20.00.
- Vi kan også direkte aflæse det på vores bundlinje, når vi spiller så sent søndag aften, forklarer Søren Hanghøj, der er kommunikationsdirektør i Brøndby.

- Vi har et langt mindre salg af mad og drikkevarer, når vi spiller kl. 20.00, lige som vi har haft en reduktion i antallet af børnebilletter på 50 procent.
- Det gør en stor forskel, at vi nu slipper af med de sene aftenkampe om søndag, uddyber Søren Hanghøj, der glæder sig over, at Brøndby nu senest spiller kl. 19.00, hvis de tildeles en aftenkamp fredag eller mandag.
Superligaen sparkes i gang for Brøndbys vedkommende søndag 26. juli, når modstanderen på udebane er AGF.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

AGF
FC Midtjylland
FC København
Brøndby IF
3F Superliga


























