Superliga-koryfæ med vild rekord: Stopper når lysten er væk

Da FC København lørdag slog Randers FC med 4-0, blev der sat en ganske bemærkelsesværdig rekord på sidelinjen.

Her var linjedommer Henrik Sønderby med til at styre slagets gang, og det var Sønderbys Superliga-kamp nummer 453 som linjedommer. 

Dermed overgik han Rasmus Würtz, der som aktiv nåede 452 kampe, og Sønderby er kun overgået af fodboldpersonligheder, som også har været aktive som trænere.

Sønderby, som debuterede i Superligaen for knap 19 år siden, ser her tilbage på sin karriere indtil nu.

- Da jeg rundede 400 kampe for nogle år tilbage, begyndte jeg da at se, at det godt kunne blive til en hel del og måske endda rekorden en dag. Det føles da lidt vildt nu, siger Sønderby til bold.dk. 

- Det er vel de færreste, som lige har muligheden for at sætte en rekord som den her. Samtidig var det en fed dag i Parken med mange mennesker og godt vejr, mens det dommerfagligt gik godt, hvilket var det klart vigtigste.

- Fejringen havde bestemt ikke været den samme, hvis det var gået galt, og jeg ikke have løst min opgave ordentligt.

- Det eneste sociale medie, jeg bruger, er LinkedIn, hvor jeg lagde et opslag op, og derinde har jeg fået en masse tilkendegivelser, også fra mennesker, jeg ikke kender, så det har været super fint. Jeg føler, jeg er blevet fejret, som jeg skulle, siger Sønderby.

Nu er du på 453 kampe. Hvor mange kan det blive til? 

- Ja, hvad kan det blive til. Jeg har ikke noget specielt tal i hovedet, og jeg har for noget tid siden nået en alder, hvor jeg tager ét år ad gangen og ikke kigger for meget fremad.

- Går jeg i gang med en ny sæson, er det målet at gøre den færdig, og så må jeg se derefter, hvordan det ser ud. 

- Så længe fysikken, fagligheden, lysten og tiden er til det, så vil jeg fortsætte, men derudover er det jo ikke kun min beslutning. Der er også en elitedommergruppe, som skal vurdere det.

- Så måske bliver vurderingen, at der en dag er brug for min plads for at kunne udvikle en yngre linjedommer, og jeg kigger ikke selv længere frem end til sommer. Så tager vi den derfra.

- Jeg har haft én skade i alle mine år som linjedommer, og den varede kun et par uger, så jeg har ingen problemer, og jeg tror og håber heller ikke, at det bliver en stopklods for mig. Det ville være ærgerligt.

Kan du huske din første kamp som linjedommer?

- Ja, det kan jeg. Det var i Viborg, som mødte FC Midtjylland, og det var i efteråret 2004. 

- Selvom det er mange år siden, husker jeg kampen meget tydeligt. Det gør de fleste nok om deres første Superliga-kamp, uanset om det er som dommer, spiller eller træner, for det er meget specielt.

- For at illustrere, hvor længe det var siden, så var Michael Gravgaard og Mohammed Zidan blandt målscorerne i kampen, så det siger lidt om, hvor længe vi er tilbage. Jeg kan ikke hele startopstillingen fra den kamp, men der er næppe nogle spillere fra den kamp, som er aktive længere.

- Peter Rasmussen var dommer i kampen og var også meget ny i Superligaen, så det var specielt for os begge, og det gik rigtig godt.

Hårdt arbejde i Farum
Nu nævner du selv en spiller som Zidan. Hvilken Superliga-spiller har imponeret dig mest i din karriere? 

- Jamen der har været mange. Man taler ofte meget om de spændende, udenlandske profiler, der var også mange danske spillere, som både var gode, men også lynhurtige og derfor svære at dømme. Blandt andet en type som Steffen Højer, som også var lille og væver og meget hurtig. 

- Der var ikke så mange udlændinge på holdene dengang, så det var lidt nyt at dømme spillere som dem, som ikke helt var som de danske og skandinaviske spillere. De havde et andet antrit og var meget hurtige med bolden, og det led vi linjedommere lidt under i starten, siger Sønderby med et grin. 

- Hvis vi kigger på, hvordan det er i dag, så er det sindssygt svært som linjedommer at dømme en klub som FC Nordsjælland, fordi der er så mange sindssygt hurtige spillere, og hvor der er så mange hurtige bevægelser.

- Før deres kampe forbereder man sig mentalt på, at der kommer mange pludselige bevægelser, hvor man som linjedommer skal være knivskarp. 

- Det er i det hele taget den retning, det er gået i Superligaen og i elitefodbold. Spillere i dag er jo atleter, som har langt mere skræddersyet fysisk træning, ikke går ret meget i byen, har ernæringseksperter og nok ikke ryger, som Heine Fernandez og co. gjorde det efter kampene i sin tid. 

- Der er sket rigtig meget, og det kan man godt mærke som dommer. Vi har været nødt til at følge med i det fysiske, og der er også sket rigtig meget, siden jeg startede. 

Når udviklingen er gået den vej, hvordan kan det så være, at du stadig kan følge med her 19 år efter din debut?

- Jamen først og fremmest består jeg jo de fysiske tests, som er sat op til, at vi skal kunne følge med spillerne, men det er klart, at det kræver mere og mere af mig, jo ældre jeg bliver, siger 50-årige Sønderby.

- For 10-15 år siden skulle jeg sådan set bare snøre løbeskoene, så havde jeg tabt mig en smule og var klar, men i dag skal der sgu arbejdes for at holde kiloene nede og være så adræt, som det kræves.

Det kræver vel heller ikke bare at snøre skoene og tage et flag i hånden for at være linjedommer i Superligaen? 

- Nej, der bliver lagt rigtig mange timer i det, og det fylder enormt meget. Vi skal forsøge at følge med klubberne og spillerne, som hele tiden får et mere og mere professionelt setup og bliver skarpere fysisk, og det kræver mere og mere af os. 

- Man har oplevet nogle gange, at spillere efter en kamp kommer og siger, at nu har de trænet hele ugen til denne kamp, og så kommer I dommere og ødelægger det for os og er ligeglade, når I kører hjem igen, og det kunne ikke være mere forkert i forhold til, hvordan vi arbejder.

- Vi træner sgu også. Vi løber helt vildt, tænker gevaldigt over, hvad vi spiser, har jævnlige samlinger og møder, kigger videoer før alle kampe og er i det hele taget rigtig godt forberedte. Vi møder ikke bare ind på stadion søndag, dømmer, kører hjem igen og venter på næste kamp.

- Det handler ganske enkelt om, at de ikke rigtig ved, hvordan det foregår, og hvor meget arbejde der egentlig er i det for os.

Er det i det hele taget undervurderet, hvor meget forberedelse der er i det for dommerne?

- Ja, det er det i høj grad, og jeg ved ikke rigtig, hvad vi skal gøre for at skabe mere respekt om vores hverv.

- For et par år siden gav man i England de to tidligere topspillere Gary Neville og Jamie Carragher opgaven som linjedommere i en træningskamp med nogle ynglingespillere, og resultatet var som ventet. De var chokerede over, hvor hurtigt det gik, hvor meget der skete på få sekunder, og hvor svært det egentlig var.

- De følte ikke, de kunne følge med og havde meget fokus på det med, at man både skulle have fokus på bolden og på tre-fire spillere et andet sted på banen på samme tid. Jeg er ikke i tvivl om, at sådan en oplevelse har sat sig fast og givet dem ekstra respekt for, hvad vi render og laver. Det er ikke bare lige noget, man gør, især ikke med det tempo, der spilles i i dag.

- Men der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange, aktører, trænere og andet, som ville få meget ud af lige at få ti minutter med flaget på linjen i en kamp mod højt tempo, så vil det være en øjenåbner.

- Når det er sagt, synes jeg, at der i medier som bold.dk og på tv bliver vist større respekt for vores job på linjerne og for dommerne. Der er mere respekt om det nu, og jeg føler også, at kommentatorer er klædt bedre på i forhold til fodboldloven, som giver dem bedre belæg for at kunne kommentere på vores gøren og laden. 

- Trænere og spillere udviser større respekt og forståelse, mens vi selvfølgelig også stadig støder på nogle, som ikke udviser den store respekt for vores præstationer.

Var er godt, men kan skabe frustration
Har VAR gjort det nemmere eller sværere at være linjedommer? 

- Der er ingen tvivl om, at VAR er en fordel for linjedommere. Det er meget ofte offside, det drejer sig om for os, og offside er jo meget sort/hvid; enten er man offside, ellers er man onside, og så ved jeg godt, at man altid kan diskutere millimetre. 

- Men vi ude på linjen får hjælp til, om vi så rigtigt eller forkert. Det vigtigste i fodbold er mål, og det hænder jo, at jeg og andre linjedommere tager fejl, når vi skal spotte, om en spiller var onside, og der hjælper VAR os med den rette afgørelse. 

- Er der noget, jeg er rigtig ked af, og det har jeg desværre prøvet, så er det, at det er mig, der afgør fodboldkampe, for det er bestemt ikke meningen, og det er ikke spor sjovt. Det irriterer mig, min dommer, spillere, fans og alle omkring en klub.

- En målmand kan droppe, en angriber kan brænde en stor chance; det kan ske, men jeg må ikke være afgørende for resultatet med en fejlkendelse, og derfor er VAR en gave, da den vil redde mig, hvis jeg tager fejl.

- Når det så er sagt, så er det skide svært at vænne sig til. Nu er vi på tredje år i Superligaen, og den er først for alvor ved at sidde der nu. 

- Det er jo typisk med disse delay-situationer, hvor jeg skal vente med at hæve flaget, selvom jeg er ret sikker på, at jeg spotter en offside. 

- Jeg skal som udgangspunkt lade spillet fortsætte, til situationen er afviklet, og der løber man somme tider på linjen og tænker, at man er sikker på, at han er offside, men alligevel skal lade spillet fortsætte.

- Det fylder hos tilskuere, spillere, trænere osv., som undrer sig over, hvorfor vi ikke dømmer offside noget før, men sådan er protokollen altså, og derfor følger vi den, som vi skal.

Man ser ofte, at spillerne virker frustrerede over, at I linjedommere ikke flager en offside med det samme, når den kan virke åbenlys. Forstår du deres irritation? 

- Ja, det gør jeg bestemt, men sådan er reglerne nu engang skruet sammen. Der er også andre ting ved fodboldloven, som garanteret irriterer en masse, men som sagt er vi jo nødt til at følge reglerne. 

- Men det, som ofte gør, at spillerne bliver irriterede, er deres frygt for, at der opstår en skadessituation. I det omfang, at der viser sig at være offside, er situationen og afviklingen af angrebet i princippet ligegyldig, men spillerne skal stadig spille videre og ofte sprinte efter bolden for enten at afværge en farlig situation eller score et mål.

- De kan få muskelskader, der kan komme grimme tacklinger, sammenstød med målmanden eller lignende, og de bliver frustrerede over, at de løber den risiko, når alle kan se, der er offside. Jeg forstår deres frustration, men det er jo en regel, som er lavet på højeste niveau og ikke bare en dansk ting, så det er svært at gøre noget ved det. 

Daniel Agger viste klassen
Med 453 kampe under bæltet har Henrik Sønderby set og hørt det mest ved moderne dansk topfodbold. Men hvilke spillere har imponeret linjedommeren mest?

- Der har selvfølgelig været en del. Der er spillere, som er virkelig, virkelig dygtige teknisk, men der er også spillere, som udover at være gode spillere også er gode mennesker, og det er mest dem, som har gjort indtryk på mig. 

- Jeg har da haft med spillere at gøre, som var vanvittigt dygtige, men også til tider lidt arrogante og krukkede, og de appellerer ikke til mig, for jeg har det sådan, at man skal behandle folk med respekt, uanset hvor dygtig man er. Dem man møder på vej op, møder man som regel også på vej ned, så man skal behandle folk ordentligt, og det er ikke alle, jeg har oplevelsen af, har gjort det.

- Men der er heldigvis også spillere, som er ordentlige og dygtige både på og uden for banen, og de har virkelig gjort indtryk på mig. Det at mestre at være virkelig dygtig til noget, eksempelvis så dygtig inde på banen, at man er kommet til udlandet og også har fået succes dér, men samtidig behandlet folk godt, dem har jeg dyb respekt for.

- For at give et navn er der en spiller som Daniel Agger. Da jeg dømte ham først, var han helt ung og spillede under Laudrup i Brøndby, og han fik senere hen kæmpe succes i Liverpool, og gennem hele den rejse, han har haft, har jeg haft noget med ham at gøre, og der har altid været en respekt og integritet fra hans side om dommerfaget, relationen og det samarbejde, der er mellem parterne. Så en spiller som ham, som er en dygtig spiller og et godt menneske, er værd at nævne. 

I har jo også meget med trænerne at gøre ude på linjen. Hvordan har relationen til dem været? 

- Jamen der har selvfølgelig både været trænere, som har krævet meget opmærksomhed og nogle, som har været meget stille og rolige. 

- Det mest positive eksempel på en Superliga-træner, som var meget behagelig, var Bruce Rioch, som var i OB. Han havde stor respekt for dommerne. Han var ikke altid enig, men gav aldrig udtryk for sin uenighed på en voldsom måde.

- Han kom altid hen og sagde pænt tak for kampen og brokkede sig aldrig, heller ikke når en tvivlsom kendelse var gået hans hold imod. Han var virkelig en gentleman og havde høj klasse.

- Det med vilde protester fra trænerne og spillerne har altid undret mig. Hvis de tror, vi dømmer anderledes, fordi de brokker sig helt vildt, så har de virkelig ikke sat sig ind i, hvordan vi fungerer oven i hovedet. 

- Jeg bliver ikke bedre af at blive skældt ud og dømmer ikke til deres fordel, fordi de råber ad mig, og jeg har aldrig forstået, hvorfor de hidser sig sådan op og skal agere ledere for en gruppe, hvis de skaber sig for meget.

- Vi har haft nogle højt profilerede trænere i Superligaen, som ganske enkelt har været uden for pædagogisk rækkevidde, og hvor man somme tider tænker, hvad der sker i hovedet på dem. Men dem er der ikke så mange af, og trænerne i Superligaen er generelt blevet bedre til dialogen og mere respektfulde.

- Samtidig skal det siges, at trænere og spillere godt ved, når det er mig, der står derude, fordi jeg har været i gamet så længe. Så går de ofte direkte til mig, hvis de undrer sig eller er utilfredse, og det har jeg respekt for, så længe det sker på en ordentlig måde. 

Unik dansk tradition skaber bånd 
Hvor meget omgås du med spillere og trænere efter kampen?

- Efter hver kamp har dommerteamet udvikling, og alt efter, hvad der har været af hændelser i kampen, vil udviklingen tage alt mellem 20 og 45 minutter. 

- Udviklingen starter typisk først, når vi lige har landet i omklædningsrummet, skiftet tøj og fået noget at drikke, så vi er typisk først færdige inde hos os en times tid efter, at kampen er slut.

- De fleste steder har vi så muligheden for at spise med spillerne efter kampen, og det er helt unikt. Jeg tror, det nærmest er det eneste sted i Europa, at det sker, og det er helt fantastisk, da vi her kan få en rigtig god og uformel snak om, hvad der skete i kampen, og vi får hilst på spillere og trænere i mere rolige omgivelser.

- Så sidder vi og spiser, hilser lidt på hinanden i buffeten eller ved bordene, og det giver den dér gode relation, som gør, at der nok bliver råbt lidt mindre ad hinanden i de næste kampe, når man lige har set hinanden i øjnene. Det er meget specielt. 

Nu nævnte du Heine Fernandez, som typisk fik sig en smøg efter kampene. Var det sjovere i gamle dage?

- Det er i hvert fald meget, meget anderledes dengang, siger Sønderby og griner.

- For 20 år siden var det meget mere løst og stille og roligt. Spillerne mødte meget senere ind før kampene, opvarmningen var helt anderledes, hvor man typisk stod og sludrede lidt, både på banen og nede ved omklædningsrummene. For eksempel på det gamle Silkeborg Stadion, hvor de to hold og dommerne klædte om inden for 20 meter fra hinanden. 

- Det var meget mere intimt og direkte, og det var mindre professionelt. 

- Fra hver kamp var der typisk highlights-pakker, hvor der kun blev vist målene, og det var typisk fra det ene eller de to kameraer, som overhovedet var til at dække kampene. 

- Så presset fra medier var helt anderledes, og både spillere, trænere og dommere kunne have det langt mere afslappet. Det er blevet mere professionelt, hvilket er godt, men det er også blevet mindre personligt og intimt.

- Jeg tænker også meget over, at jeg i dag skal passe på ikke at hilse for meget og for pænt på spillere før kampen, selvom jeg har kendt dem i ti år. For man ved bare, at hvis jeg giver hånden, lægger armen om en og smiler til en spiller før en kamp, og der er en, der er hurtig til at tage et billede med sin telefon, så kan det hurtigt udvikle sig til en historie og blive tolket på, og det vil jeg undgå. 

- Sådan noget kunne ikke ske dengang, og der var det helt normalt, at spillerne kunne komme ind i omklædningsrummet og grine lidt ad det hele sammen. 

- Jeg kan dog godt se den dag i dag, at det var for meget dengang, især med de penge, der er i det i dag, og hvor meget det betyder. Men jeg kan også godt ærgre mig over, at det bliver sværere og sværere at have en god relation med spillere og trænere, fordi der er en risiko for, at det kan mistolkes.

- Det er en vild udvikling for alle, der har med fodbolden at gøre, og udviklingen over de 19 år har jo også været vild for os dommere.

- Da jeg startede, var der ingen fjerdedommere, så jeg skulle som linjedommer tage mig af udskiftninger, kommentarer fra det tekniske område, være opmærksom på skader, notere mig minutter på indskiftninger, hvem der scorede, hvem der fik advarsler osv.

- Det er en god historie at kunne fortælle de unge linjedommere, når de i dag fortæller, hvor travlt de føler, de har haft i en Superliga-kamp, siger Sønderby med et grin. 

- For nogle år siden fik vi bip-flag, så vi nemmere kunne markere noget til dommeren uden at skulle råbe ham op, så fik vi headset, som har været en største gamechanger, og nu har vi VAR.

- Jeg vil sige, at headsettet er en større ting dommerteknisk, end VAR er, for det har givet så meget til samarbejdet og kommunikationen mellem dommerne. 

- Vi må se, hvilken udvikling, det tager fremover, siger Sønderby, som i første omgang holder fokus på at fortsætte som linjedommer sæsonen ud. 

Henrik Sønderby skal ikke i aktion i Superligaen i den kommende weekend.