En Superliga-spiller er havnet i en alvorlig sag.
Spilleren er tiltalt for grov vold efter paragraf 245 stk 1, som er straffelovens grove voldsparagraf, og som i udgangspunktet altid giver en ubetinget fængselsstraf, hvis man bliver dømt.
Superliga-spilleren er tiltalt for – sammen med en anden person - at have udsat en mand for grov vold ved at have lagt ham ned på jorden og sparket ham flere gange på kroppen og i hovedet. Det fremgår af anklageskriftet, som Bold har fået aktindsigt i.
Episoden fandt sted ude foran Nørregade 7A i København fredag den 6. september 2024 klokken 03.50, hvilket var i en landskampspause.
Der er ikke navneforbud i sagen, men Bold vælger ikke at bringe navnet, da spilleren via sin forsvarsadvokat nægter sig skyldig og ikke er dømt.
Sagen skal for retten 13. august.
Bliver fodboldspilleren dømt her, risikerer han op til seks års fængsel.
Bold har været i kontakt med forsvarsadvokaten, der oplyser, at hans klient nægter sig skyldig, og at de vil frembringe deres synspunkter i retten.
Klubben, hvor tiltalte er på kontrakt, har ingen kommentarer for nu.
Paragraf 245
Superliga-spilleren er tiltalt efter paragraf § 245 stk. 1, som lyder:
'Den, som udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændighed.'

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


3F Superliga
































Denne artikel kan ikke kommenteres