Kun med Bold+
Østervrå IF, Hørsholm-Usserød og MG & BK i Middelfart har alle én ting til fælles.
Alle har de tre klubber været det første stop for en nuværende landsholdsprofil, hvorfor de formentlig er ekstra stolte af henholdsvis Joakim Mæhle, Rasmus Højlund og Christian Eriksen de respektive steder.
Ingen af disse var dog formentlig røget ud i det store Fodboldeuropa eller var kommet på landshold, hvis det ikke havde været for et naturligt næste step.
Mæhle blev sendt til AaB som 12-årig, Højlund var allerede i Brøndby, da han var ni år, og i FC København som 14-årig, mens Eriksen tog turen fra Middelfart til OB, da han blev 13.
Deres talenter er måske så store, at de før eller siden var blevet opdaget i deres klubber. Med større samarbejdsklubber, der er vant til at pleje sådanne talenter, blev vejen formentlig mere strømlinet.
Hver dag træner unge drenge og piger i Danmark for at gå i deres fodspor, og har man talentet, vil man næsten uden tvivl blive opdaget i tide.
For siden 1990’erne, hvor dansk fodbold gennemgik en revolution rent professionelt, er fokus på talentsamarbejde kun vokset.
Men hvor stort er netværket egentlig i klubberne – og hvem er størst og bedst?
Bold er dykket ned i universet af samarbejdsklubber for at finde ud af, hvad der egentlig er tilladt i det danske system. Derudover svarer talentchef i Divisionsforeningen, Ole Bjur, på, hvorfor man ikke gør som i England, hvor et barn, fra det fylder ni år, må starte på et akademi.
Slutteligt kigges der geografisk på, hvor FC Midtjylland, FC København, Brøndby og 13 andre danske licensklubber høster sine talenter.

AGF
HB Køge
FC København
OB
Silkeborg IF
AaB
Sønderjyske
Brøndby IF
AC Horsens
Lyngby Boldklub
FC Nordsjælland
Vejle Boldklub
Esbjerg fB
Randers FC
Viborg FF
3F Superliga