2023-03-24 21:17:33

Sviatchenko siger farvel til FCM: En trang for at prøve mig af

Erik Sviatchenko er ked af at skulle forlade FC Midtjylland i en svær tid, men stopperen fortæller, han har trang til at prøve sig af i uvante rammer igen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Major League - 1. runde

FT

HOU

1 - 0

NYC

Erik Sviatchenko er ny Houston Dynamo-spiller.

Det betyder samtidig, at han er fortid i FC Midtjylland, hvor han er den spiller, der har spillet næstflest kampe. 

Stopperen har svært ved at forlade det midtjyske klub under en svær tid, men han fortæller, at han har en trang til at prøve noget nyt. 

– FC Midtjylland er mit hjem. Det er her, jeg er vokset op og har været, siden jeg var 14 år. Nu står jeg her som 31-årig og skal igen ud på udebane. Den her klub betyder ubeskriveligt meget for mig, og vi har sammen opnået nogle kæmpe højdepunkter og resultater undervejs.

– Lige nu er vi et sted, hvor der skal skabes et nyt fundament som klub. Vi har kæmpet med tingene, og selvom der har været nogle store højdepunkter i Europa, havde jeg naturligvis ønsket, at mit skifte fandt sted på et tidspunkt, hvor alt var godt.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Sviatchenko siger farvel til FCM: En trang for at prøve mig af
Foto: Erwin Scheriau/AFP/Ritzau Scanpix

– Den her mulighed har bare været for god og for stor en oplevelse for mig og min familie. Jeg lever kun et liv og har kun en karriere. Jeg har givet næsten hele min karriere til den her klub, som jeg elsker. Jeg er ikke i tvivl om, at de gode tider kommer igen, men det kræver hårdt arbejde, og jeg vil støtte fra sidelinjen.

– Jeg har en følelse af, at to år i udlandet er for lidt, og jeg kan mærke en trang efter at prøve mig af i uvante rammer igen. Det er noget, jeg har haft mulighed for flere gange siden 2018, men jeg har altid accepteret, at en handel skal komme alle parter til gode, og det gør den så nu, siger Erik Sviatchenko til FC Midtjyllands hjemmeside. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge bold.dk's oplysninger får FC Midtjylland mere end 10 millioner kroner for den nu tidligere anfører. Læs mere om det her

Erik Sviatchenko nåede 325 kampe for FC Midtjylland. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Major League - 1. runde

FT

HOU

1 - 0

NYC

9 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce